TV-boss forlader jobbet

Tidligere MTV-vært og programdirektør hos Discovery Networks siger farvel og tak

Mediebranchen er spændende som aldrig før, siger Maiken Wexø. Foto: Claus Bjørn Larsen
Mediebranchen er spændende som aldrig før, siger Maiken Wexø. Foto: Claus Bjørn Larsen

Siden januar 2014 har 50-årige Maiken Wexø styret biksen som programdirektør hos Discovery Networks, der blandt har 'Kanal 4', 'Kanal 5', 'Sekseren og naturligvis 'Discovery Channel' i sit portfolie.

Men det er slut nu, for hun stopper hos hos tv-selskabet. Det skriver Mediawatch, der referer til en pressemeddelelse.

- Der er sket rigtig meget i organisationen, siden jeg startede. Det er et andet job, jeg forlader, end det jeg fik, siger Maiken Wexø i pressemeddelsen ifølge Mediawatch og føjer:

- Derfor har jeg nu valgt at søge nye udfordringer og overlade mine opgaver til en meget kompetent programledelse og et team af dygtige medarbejdere.

Se også: Tv-chef: Jeg sidder med klaphat i Parken

Foto: Jesper Stormly Hansen
Foto: Jesper Stormly Hansen

Et liv i tv
Maiken Wexø, der ifølge Billed-Bladet er uddannet dokumentarfilminstruktør på Den Danske Filmskole, har spenderet langt størstedelen af sit arbejdsliv i tv-branchen.

Før Discovery Networks var hun kanalchef for TV2's nichekanaler Charlie, Zulu og TV2 Film og var foruden med til at lancere TV2 Fri. Og inden det var hun vært på MTV i Europa, da hun som 17-årig brugte fire år på musikkanalen.

- Mediebranchen er spændende som aldrig før, så jeg ser frem til nye spændende udfordringer, siger Maiken Wexø i pressemeddelsen ifølge Mediawatch, der skriver, at Anne Garlichs, der i øjeblikket er kanalchef for Kanal 4 og Kanal 5, skal overtage Wexøs opgaver.

Foto: Claus Bjørn Larsen
Foto: Claus Bjørn Larsen

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere