TV-vært melder fra: Jeg er gravid

Når den nye sæson af 'Luksusfælden' vender tilbage til efteråret bliver det uden Louise Frost - hun er højgravid

Louise Frost. Foto: TV3/Heidi Maximillig
Louise Frost. Foto: TV3/Heidi Maximillig

Vi må håbe, at Louise Frost selv har økonomien i orden, for hun er nød til at holde lang en pause fra jobbet som ekspert i tv-programmet 'Luksusfælden', efter hun er blevet gravid.

Webmediet Realityportalen skriver, at hun har sagt nej til at medvirke i den kommende, 19. sæson af 'Luksusfælden'.

Se også: Luksusfælden: Dropper børnepengene, men har råd til smøger

- Jeg er højgravid i øjeblikket. Jeg venter en lille pige, som jeg føder næste måned. Det var planlagt, og vi er meget glade. Det er vores første barn, så vi glæder os rigtig meget, siger hun ifølge Realityportalen og uddyber:

- Jeg er ikke med i denne omgang. Jeg tager lige en pause her, mens jeg er højgravid. Men jeg snakker løbende med Metronome (produktionsselskabet bag programmet, red.), og jeg vil bestemt ikke afvise, at jeg vender tilbage i fremtiden. Men ikke lige i denne sæson.

Populært tv-program
I den seneste sæson af 'Luksusfælden' har holdet af eksperter bestået af Jan Swyrtz, Mette Reissmann, Carsten Linnemann, Kenneth Hansen og Louise Frost, men det ændrer sig altså nu.

Sidste tirsdag samlede 'Luksusfælden' 223.000 seere hjemme foran tv-skærmen. I den seneste sæson har programmet dog ofte ligget og trukket omkring 250.000 seere til de digitale økonomi-lektioner.

Se også: TV3's mest sete program vender tilbage på skærmen

I uge 16 tunede hele 297.000 seere ind på kanalen for at se med, og det er med stor sandsynlighed de positive seertal, der har fået TV3 til at søsætte en spritny sæson med finansielle kvaler.

24 kommentarer
Vis kommentarer