Vanvidsjagt gennem København

Farten rammer næsten 150 i timen, da politiet eftersætter en motorcyklist på Amager

Se eftersættelsen af vanvid-motorcyklisten her. Video: Discovery Networks Danmark.

Det fører til en hæsblæsende og livsfarlig motorcykeljagt rundt på Amager, når politiet i denne uges afsnit af 'Fanget på politiets kamera' forsøger at stoppe en motorcyklist, som ikke har lyst til at tale med ordensmagten.

Motorcyklisten vrider nemlig gashåndtaget i bund, og med politiet i hælene går det derefter i zigzag mellem øvrige køretøjer i den københavnske bydels tæt befærdede gader, med en hastighed på helt op til 150 kilometer i timen.

- Når motorcyklisten vælger, som i tilfældet her, at klemme sig mellem modkørende og medkørende trafik, så udsætter han sig selv for ekstrem høj fare. Der er ikke langt mellem succes og fiasko på to hjul, siger politiassistent Steen Erik Hansen om den livsfarlige eftersættelse, som du kan se et uddrag af ovenfor.

Hele eftersættelsen, inklusiv hvad det ender med, kan du se i andet afsnit 'Fanget på politiets kamera', som nu er tilgængeligt på dplay.

208 kommentarer
Vis kommentarer