Varm op til boksebrag med nærgående dokumentar

En dokumentarserie og to film går helt tæt på Mayweather og Pacquiao inden lørdags kamp

Manny Pacquiao og Floyd Mayweather Jr. mødes på lørdag i ringen i Las Vegas. (PR-foto)
Manny Pacquiao og Floyd Mayweather Jr. mødes på lørdag i ringen i Las Vegas. (PR-foto)

Årets boksebrag går bogstavelig talt løs på lørdag, når bokserne Floyd Mayweather Jr. og Manny Pacquiao tørner sammen i MGM Grand Garden i Las Vegas.

Og mens du venter i spænding på den højtprofilerede kamp, kan du jo varme op med dokumentarserien 'Inside Mayweather vs. Pacquiao' og dokumentarfilmene 'Mayweather vs Pacquiao NOW' og 'Mayweather vs Pacquiao At Last'.

Pacquiao efter sejren over Brandon Rios i 2013 - en kamp, der gav ham WBO-bæltet. (Foto: AP) Sport og Spil Pacquiao: Folkets mand

Dokumentarserien 'Inside Mayweather vs. Pacquiao' er delt op i tre afsnit af en halv time, hvor fokus især ligger på den 38-årige amerikaner Floyd Mayweather Jr., hans liv og hans forberedelser op til den stort opslåede kamp på lørdag.

- 'Inside Mayweather vs. Pacquiao' vil ikke bare invitere seerne med ind i Mayweathers lejr før kampen, men også præsentere dem for et vindue ind til de dramatiske og gribende øjeblikke umiddelbart op til og efter denne historiske kamp, siger Stephen Espinoza, Showtime Sports executive vice president og general manager, der står bag dokumentarserien.

Floyd Mayweather Jr. har absolut ikke haft et almindeligt liv. (Foto: AP) Sport og Spil Mayweather: Far solgte mor crack og blev skudt, mens han holdt mig i sine arme

Dokumentarfilmene 'Mayweather vs Pacquiao NOW' og 'Mayweather vs Pacquiao At Last' følger begge den mangeårige rejse frem mod den længe ventede kamp.

De to film er henholdsvis 22 og 57 minutter lange.

Dokumentarserien og de to film kan ses på streamingtjenesten Viaplay.

Vil du se kampen på lørdag, kan der købes adgang til tv-sendingen enten hos Viaplay, Stofa eller Viasat til 499 kroner.

6 kommentarer
Vis kommentarer