Vild med dans-vært afslører graviditet for åben skærm

Forleden dag fortalte Sarah Grünewald, at hun havde brug for en bolig med plads til børn

Sarah Grünewald havde stram kjole på i dag, men hun hævdede hårdnakken, at den skjulte en lille bule med en baby indeni. Foto: Mogens Flindt
Sarah Grünewald havde stram kjole på i dag, men hun hævdede hårdnakken, at den skjulte en lille bule med en baby indeni. Foto: Mogens Flindt

Det kom som en bombe midt under fredagens 'Vild med dans', at den kvindelige vært,  Sarah Grünewald, følte trang til at oplyse familien Danmark om, at hun har en arving på vej.

Den glade nyhed efterfulgte nogle udtalelser forleden, hvor værten oplyste, at hun og ægtemanden leder efter en ny lejlighed, hvor der med Grünewalds ord, 'gerne måtte være plads til børn'.

Den 31-årige tv-vært bor sammen med Rasmus Backhaus, og de unge par kan ikke bare se frem til en ny lejlighed, men også et helt nyt liv.

- Vi har jo planer om familieforøgelse på et tidspunkt, så det kunne også være rart at være nogle skridt foran, så der er plads til nogle børn, sagde hun forleden til Ritzau og tilføjede:

- Vi har talt meget om at få børn, og der er jo også et biologisk ur, der tikker. Jeg tror også, at ens krop skal være klar til det, og lige nu er jeg lidt stresset, fordi der sker så meget. Måske sker det lige pludselig, og det kunne være super dejligt.

Tiden er altså inde nu.

Sarah Grünewald og Rasmus Backhaus blev gift den 12. juli i sidste år i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge i København.

58 kommentarer
Vis kommentarer