Wayne Rooneys escortpige i vildt realityshow: Se 'sex-kapaderne' her

Når MTV blænder op for sjette sæson af det grænseoverskridende britiske realityshow 'Ex On The Beach', bliver det med Wayne Rooneys tidligere escortpige

Sex, drama og intriger. Ny sæson af 'Ex On The Beach' byder på lidt af hvert. I år også en kendt escortpige. Video: MTV.

Hvis navnet Jenny Thompson lyder bekendt, er det ikke underligt.

Den engelske skønhed trak i 2010 overskrifter verden over, da medierne flød over med rygter om hendes escort-forhold til den engelske fodboldstjerne Wayne Rooney.

I sin tid som escortpige skulle hun efter sigende have dyrket sex med hele 13 kendte fodboldspillere.

Udover Wayne Rooney fortalte Jenny Thompson, at hun også har haft sex med Mario Balotelli.

Jenny Thompson er tidligere escortpige med prominente 'kunder' i den sorte bog. Foto: Nick York.
Jenny Thompson er tidligere escortpige med prominente 'kunder' i den sorte bog. Foto: Nick York.

Jenny Thompson har siden da flere gange gjort sig bemærket i det britiske natteliv, og nu kan danske seere også få en smagsprøve på den frække brite.

Hun er nemlig en af hovedpersonerne i den nye sæson af det grænseoverskridende britiske realityshow 'Ex On The Beach', der sendes på MTV.

Scorer Gordie Shore-stjerne
'Ex On the Beach' er kendt for deltagernes vilde udskejelser for åben tv-skærm. I showet flytter otte singler ind i en luksusvilla på Kreta for at feste, flirte og finde kærligheden.

Den gode stemning bliver dog brudt, når deltagernes ekskærester en efter en dukker op fra havet og skaber kaos i paradis.

Udover den tidligere escortpige deltager flere realitystjerner i programmet. Rygterne lyder, at hun allerede i et af de første afsnit får reality-kollegaen fra 'Geordie Shore', Aaron Champers, med i kanen.

Forud for den nye sæson har MTV lækket tre videoklip fra det første afsnit, der blandt andet viser deltagerne have sex, bande og feste uden hæmninger. Se videoen øverst i artiklen.

'Ex On The Beach' har dansk premiere på MTV søndag den 22. januar kl. 22.00.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere