Woo hoo: The Simpsons får nu to nye sæsoner

Pas på hat og briller - Homer kommer på banen igen!

The Simpsons: Fra venstre - Maggie, Marge, Lisa, Homer og Bart. (Foto: Ritzau/ Scanpix)
The Simpsons: Fra venstre - Maggie, Marge, Lisa, Homer og Bart. (Foto: Ritzau/ Scanpix)

- Marge. Du ved, at det er uforskammet at tale, når jeg har mad i munden.

Eller.

- Jeg er ikke i stand til at køre bil. Vent lidt! Jeg skal ikke lytte til mig selv, når jeg er fuld!

Eller.

- Ægteskabet er som en kiste, og hvert barn er et søm.

Ovenstående er blot tre af de mange politisk ukorrekte og vanvittige sætninger, der er kommet ud af Homers mund igennem de 30 sæsoner USA's længste tv-serie har eksisteret.

Men nu er der godt nyt. Fox har nemlig meldt ud, at der vil komme endnu to sæsoner af den ekstremt populære tv-serie The Simpsons. Det skete på en pressetur i Pasadena i Californien onsdag.

Det skriver flere medier heriblandt filmbladet Variety og Deadline

Fox har også selv på The Simpsons twitter bekendtgjort den gode nyhed:

TV-serien The Simpsons følger familiefaderen Homer, hvis varemærke er udtrykket 'd'oh! og hans kone Marge og deres tre børn Lisa, Bart og babyen Maggie i den fiktive by Springfield. 

Med de to nye sæsoner vil The Simpsons komme op på hele 713 afsnit, når sæson 31 og 32 er afsluttet om to år.

The Simpsons har vundet 31 Emmy Awards, og Simpsons-familien har fået deres helt egen flise på Hollywoods berømte 'Walk of Fame'.

Her er familien The Simpsons - en familie, man aldrig glemmer. (Foto: AP)
Her er familien The Simpsons - en familie, man aldrig glemmer. (Foto: AP)
 

1 af 2 Her er familien The Simpsons - en familie, man aldrig glemmer. (Foto: AP)
2 af 2 The Simpsons: Fra venstre - Maggie, Marge, Lisa, Homer og Bart. (Foto: Ritzau/ Scanpix)
16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere