X Factor fortsætter

DRs underholdningschef Jan Lagermand Lundme har netop annonceret, at der kommer endnu en sæson af 'X Factor'

Jan Lagermand Lundme er pavestolt over at kunne fortælle, at der kommer en sæson mere. (Foto: Anthon Unger)
Jan Lagermand Lundme er pavestolt over at kunne fortælle, at der kommer en sæson mere. (Foto: Anthon Unger)

Ekstra Bladet er i Herning, hvor der i aften bliver afholdt et brag af en fest, når 'X Factor'-finalen løber af stablen.

Og her har Jan Lagermand Lundme, der er underholdningschef i DR, netop fortalt, at der kommer endnu en sæson af 'X Factor'.

- Jeg er pavestolt over at kunne fortælle, at vi laver en sæson mere, har Jan L. Lundme netop fortalt.

Denne sæson, der er den ottende, er ellers blevet præsenteret som 'det endelige opgør', hvor de tre dommere kæmper om at vinde for anden gang.

- 'X Factor' har haft en forrygende sæson i år, og vi har fået beviset for, at der bliver ved med at opstå unikt talent ude i landet, siger Jan L. Lundme og fortsætter:

- Så vi glæder os til at give både seere og deltagere en ny stor oplevelse i 2016.

På nuværende tidspunkt er der kun 7 billetter tilbage til showet, der sendes live i aften på DR1 klokken 20.00.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere