X Factor-Torben: Derfor bruger jeg høreapparater

Torben Hein fra 'X Factor' er forfængelig, men vil gerne bruge høreapparater

Torben og Frank viser deres spritnye 'X Factor'-tatoveringer frem i aftenens program. De har fået tusserne, selv om de foreløbig 'kun' er nået til bootcampen.  (Foto: Bjarne Bergius Henriksen/DR)
Torben og Frank viser deres spritnye 'X Factor'-tatoveringer frem i aftenens program. De har fået tusserne, selv om de foreløbig 'kun' er nået til bootcampen. (Foto: Bjarne Bergius Henriksen/DR)

I aften afgøres det, hvem der går videre fra årets bootcamp i 'X Factor' til de syv liveshows.

Dommer Mette Lindberg  har valgt at tage Alex, Anna, Elena, Mads Christian og Reem med sig til Fejø, mens Blachmann har valgt Andrew, Cirke, Heidi, Jacob og Sarah.

Og endelig er der den udfordrende gruppekategori, hvor Remee håber på et mirakel, efter at hans deltagere havde en kollektiv nedsmeltning til sidste uges '5 chair challenge'. Den erfarne dommer valgte at tage A Sound, 3 Levels, Kornum og Olesen, Katinka & Sigrid og Clifforth & Hein med.

Kendte X Factor-deltagers hårde fortid: Min stedfar tæskede mig bevidstløs

De to sidstnævnte, hårdkogte fyre viser i aften deres spritnye 'X Factor'-vennetatovering frem, og de går i det hele taget meget op i deres fremtoning. De er pumpede, tatoverede og kortklippede, og i det hele taget oser de så meget af biker-attitude, at det nok er de færreste, der har lagt mærke til, at Torben Hein bærer diskrete høreapparater.

- Dem fik jeg for et halv år siden, fortæller Torben Hein glædesstrålende.

- Jeg kan ikke høre de lyse lyde, så jeg har svært ved at høre, når mine børn snakker til mig. Min søn på fem år, sagde til mig, at jeg spillede alt for højt. Og det gjorde jeg jo for at kompensere, fortæller Torben Hein.

Hans kammerater fortalte ham, at han var alt for forfængelig til at gå med høreapparaterne, så dem ville han aldrig få brugt. Men de er blevet så stor en del af hans liv, at han er kommet til at gå i bad med dem flere gange. Og han tager dem kun af, når han træner, fordi han sveder. Men udover de letter hans samtale med de i alt seks sammenbragte børn, der er i husstanden, så har de også gjort ham til en bedre sanger.

En gave med høreapparater
- Jeg synger lavere og tydeligere. Jeg er begyndt at udtale ordene ordentligt. Det er en gave for mig at have de høreapparater, slår han fast og er glad for at kunne vise omverdenen, at det er helt okay at få hjælp af de små apparater.

- Når man har det godt med sig selv, så er man ligeglad med, om man har høreapparater eller briller. Vi er gode nok, siger han og fortsætter:

- Jeg har også briller, men det må du ikke sige, fortæller han og griner ad sin egen forfængelighed.

1 af 2 'X Factor'-deltageren skal i aften forsøge at kæmpe sig videre fra bootcamp til liveshow sammen med makkeren Frank Clifforth. (Foto: Ole Frederiksen)
2 af 2 Torben og Frank viser deres spritnye 'X Factor'-tatoveringer frem i aftenens program. De har fået tusserne, selv om de foreløbig 'kun' er nået til bootcampen. (Foto: Bjarne Bergius Henriksen/DR)
8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere