X Factors nye kærestepar: Det er lidt akavet

Kærligheden spirer mellem Mia Kjær Sørensen og Martin Prytz fra 'X Factor', men det kan godt være underligt, når hele Danmark følger med

Thomas Blachman med de unge favoritter. Foto: Mogens Flindt
Thomas Blachman med de unge favoritter. Foto: Mogens Flindt

Der er opstået sød musik mellem 15-årige Mia Kjær Sørensen og 16-årige Martin Prytz, der begge er med i årets udgave af 'X Factor'.

De to unge sangere bekræftede i går aftes på de sociale medier, at de altså var blevet kærester.

- Vi har kun været det i en lille uges tid. Det er først startet her op til det første liveshow. Under bootcampen var der intet, fortæller Mia Kjær Sørensen til Ekstra Bladet.

Men selvom parret har kendt hinanden i et stykke tid, så var det altså først for en uge siden, at de romantiske følelser kom frem.

Se også: X Factor-deltagere står frem officielt: Ja, vi er kærester

- Jeg har ikke talt med mine forældre om Martin undervejs. Det er lidt akavet at tale om sådan noget med min far, siger Mia Kjær Sørensen.

Parrets forældre blev dog ikke overrasket, da de i går aftes gjorde det officielt.

- De synes, at det er rigtig godt. De kan godt lide Mia, siger 16-årige Martin Prytz til Ekstra Bladet.

Begge parter synes dog, at det er lidt underligt og akavet, at de får så meget opmærksomhed omkring det.

- Vi tænkte ikke over, at folk ville være interesseret i vores forhold. Før vi var med i programmet var folk jo bare ligeglade, siger parret enstemmigt.

TV - 18. feb. 2017 - kl. 14:46 Mia nyder favoritrollen: - Det er fedt

Parret hører begge til kategorien 'unge under 23', som Thomas Blachman er coach for. Begge parter er favoritter til at vinde programmet, men den skarpe konkurrence betyder ikke noget.

- Hvis vi kommer til at stå over for hinanden i farezonen, og den ene ryger ud, så har vi aftalt, at man støtter hinanden. Men det er ikke noget vi har talt helt vildt meget om, siger Martin Prytz.

- Der er jo ikke nogle, der ved, hvad der sker, så vi må tage det, som det kommer, supplerer Mia.

Sidste år blev Kristoffer Kornum fra Remees gruppe 'The Competition' nemlig kæreste med Katinka Kamp, som sammen med sin søster Sigrid røg ud efter bootcampen.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere