'X Files' kan genopstå

Fox arbejder på gensyn med agenterne Fox Mulder og Dana Scully

En af 1990'ernes største tv-succeser vender muligvis tilbage til tv-skærmen. (Foto: AP)
En af 1990'ernes største tv-succeser vender muligvis tilbage til tv-skærmen. (Foto: AP)

Måske har vi ikke set det sidste til FBI-agenterne Fox Mulder og Dana Scully.

Fox Television Group har bekræftet rygter om, at tv-stationen er interesseret i at lade hit-serien 'X Files' genopstå.

- Vi er håbefulde, men det er hårdt. Skuespillerne er travle, og de har en masse arbejde, fortæller bestyrelsesformand for Fox, Dana Walden.

Fans af sci fi-serien har taget de nye udtalelser fra Fox som en anerkendelse af Twitter-kampagnen #XFiles2015, og Gillian Anderson har for nylig opfordret fans, såkaldte 'X-philes', til at lade kampagnen køre. Hvilket tv-seere over hele verden ikke har været sene til at imødekomme.

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Serien, som havde David Duchovny og Gillian Anderson i hovedrollerne og var skrevet af Chris Carter, løb i ni sæsoner fra 1993 to 2002.

Fox' håb om en fortsættelse af serien kommer samtidig som fans af sci fi-universet håber på en ny film, den tredje i rækken. Men foreløbig har filmen været på tegnebrættet siden 2012, uden at det er blevet til andet end løse tanker. 

Se også: X-Files-filmen flopper

0 kommentarer
Vis kommentarer