Yousee-direktør: Højere priser er et nødvendigt onde

Det er dyrere at levere tv-indhold til danske kabel-tv-kunder, forklarer Yousee - derfor stiger priserne 'igen igen'

Det er skruen uden ende!

Med jævne mellemrum får priserne hos Danmarks største, men skrumpende, kabel-tv-selskab Yousee et nøk opad. Og i dag kom så de seneste stigninger, der betyder op til 240 kroner mere om året for en fuldpakke.

Christiane Schaumburg-Müller er en af jokerne i Yousee's streamingplaner. Hun skal nemlig lave en ny online tv-kanal kaldet 'ChriChriTV'. PR-foto TV - 1. sep. 2017 - kl. 09:38 Yousee skruer op for priserne - og svigter traditionelt tv

Svært at bremse prisstigning
Hos Yousee kender tv- og bredbåndsdirektør Jacob Mortensen da også alt for godt til reaktionen hos firmaets godt 1,3 millioner kunder:

- Vi vil gerne være med til at bremse den udvikling op, fordi du har helt ret i, at der går jo et suk gennem tv-seerne, når prisen stiger.

- Det er kunderne ikke glade for, men vi har svært ved at ændre på det, siger Jacob Mortensen, der dog mener, at stigningen er 'uundgåelig':

- Det er et resultat af, at indhold bliver dyrere. TV-kanalerne stiger i pris, og det samme gør ophavsrettigheder og Copydan-afgifter. Derfor bliver prisen for dig som kunde også højere.

- Men vores industri har da stadig en udfordring med, at priserne for indhold hele tiden stiger.

Det skriver Yousee selv om priserne

De seneste år er prisen på tv steget, fordi indholdsrettigheder bliver dyrere og dyrere. Ikke mindst sportsrettigheder er blevet markant dyrere, hvor f.eks. rettigheder til særlige fodboldbegivenheder siden 2014 er steget med 50 pct. De højere priser på indhold betyder, at YouSees tv-kunder fra 1. januar vil få en prisstigning på mellem 10 og 20 kr. i måneden.

- Vi ved jo godt, at vores kunder aldrig er begejstrede for en prisstigning, og vi arbejder hårdt på at holde priserne så lave som muligt, når vi sætter os til forhandlingsbordet. Prisstigningen betyder, at vi også i fremtiden sikrer vores kunder masser af godt indhold og den bedste tv-oplevelse, siger Jacob Mortensen, der er tv- og bredbåndsdirektør i YouSee.

For 62 procent af tv-kunderne stiger tv-pakken 10 kroner om måneden, mens den for 32 procent af kunderne stiger 20 kroner. For 6 procent af kunderne er den præcise stigning endnu ikke kendt.

For 77 procent af bredbåndskunderne stiger prisen med 10 kroner om måneden, mens 23 procent ikke vil få justeret deres priser.

Bland selv - og spar
Der er imidlertid et sted, hvor kunderne har magten over priserne: de kan købe mindre hos Yousee eller helt sige op. Det sidste valgte 22.000 at gøre alene i 1. kvartal af i år.

Og tv- og bredbåndsdirektør Jacob Mortensen peger selv på, at den større valgfrihed i tv-pakkerne giver kunderne bedre mulighed end tidligere for at sætte prisen.

Valgfriheden bliver samtidig udvidet, når Yousee om kort tid gør det muligt at mixe streamingkanaler som Viasat Film og HBO Nordic ind i kabel-tv-pakken. Så vil man kunne få en streamingkanal som erstatning for fire normale tv-kanaler:

- Med vores nye streaming tilbud kan erstatte fire af dine tv-kanaler for en streamingpakke.

- Dermed vil den samlede pris for nogle af kunderne blive billigere, end hvad de i dag betaler for kabel-tv og streaming hver for sig, forudser han.

Yousee lancerede i dag en ny 4K-tv-boks, der skal erstatte den nuværende. Mod et gebyr kan eksisterende kunder senere i år skifte til den nye boks. PR-foto
Yousee lancerede i dag en ny 4K-tv-boks, der skal erstatte den nuværende. Mod et gebyr kan eksisterende kunder senere i år skifte til den nye boks. PR-foto
 

Se også: Tjener kassen på streaming: Nu raser kunderne mod TV2 PLAY

Schaumburg-Müller laver tv til Yousee
En anden joker i kampen om tv-kunderne hedder Christiane Schaumburg-Müller, der sammen med Yousee snart åbner et tv-univers kaldet 'ChriChriTV':

- Christiane Schaumburg-Müller og folkene omkring hende har lavet et rigtigt stærkt univers om livsstil og dokumentar særligt til kvinder mellem 20 og 35 år, forklarer Jacob Mortensen.

- Hun har en succesrig blog, er på sociale medier og udgiver et trykt magasin. Derfor har vi lavet et partnerskab, hvor vi sammen med ‘ChriChri’ opbygger et helt tv-univers, som alle Yousee-kunder får adgang til. Det er et partnerskab, som giver rigtig god mening for os og vores kunder.

Jacob Mortensen forventer, at 'ChriChriTV' - der er en streamingkanal - kan producere 100 danske programmer om året. Det kan være alt fra et rejseprogram til dokumentarer om 'livets udfordringer' og debatprogrammer.

- Alt tager udgangspunkt i ChriChri-universet, hvor Christiane Schaumburg-Müller også på tv vil fylde en stor del af fladen.

Kan en eksklusiv streamingkanal med Christiane Schaumburg-Müller få dig til at blive hos Yousee? PR-foto
Kan en eksklusiv streamingkanal med Christiane Schaumburg-Müller få dig til at blive hos Yousee? PR-foto
 

- Det lyder jo som noget, der kunne være opstået som en Youtube-kanal?

- Det er i hvert en kanal, der er født i en digital verden, som nu smelter smelter sammen med Yousee.

- Og vi kommer til at se flere af denne type universer og koncepter hos os.

Samtlige Yousee-kunder får adgang til 'ChriChriTV' uden at skulle betale ekstra for det. Er man ikke Yousee-kunde, vil tv-indholdet også kunne findes på ChriChri's hjemmeside.

Se også: Smed YouSee ud af kommune: Nu er nettet gået i koks

Yousee om streaming: Derfor er det vigtigt

Her er pressemeddelelsen fra Yousee om firmaets satsning på streaming:

Tv-markedet er i opbrud, og fremtidens tv handler ikke om enten streaming eller traditionelt tv. De to ting går hånd i hånd. Derfor udvider YouSee tv-pakkerne med masser af digitalt indhold, et nyt tv-univers med Christiane Schaumburg-Müller i spidsen og mulighed for at blande tv-kanaler og streaming-tjenester i én tv-pakke. Alt sammen på flere og bedre platforme.

Danskerne bruger mindre tid på at se traditionelt flow-tv, men det betyder ikke, at vi ikke længere ser tv. Det betyder blot, at vi i højere grad selv vil vælge, hvad vi ser, hvornår og hvor. Derfor får YouSees tv- kunder her til efteråret adgang til mere end 1000 timers underholdning, som de kan streame, når de har lyst.

- Tv-markedet er under forandring, og vi vil gerne tilbyde vores kunder masser af digitalt indhold, som de kan se, når der passer dem. Derfor har vi samlet en stor streaming-pakke med film og tv fra bl.a. Viasat, Discovery, Comedy Central og Nickelodeon, som alle vores kunder får adgang til, siger Jacob Mortensen, tv- og bredbåndsdirektør i YouSee, og understreger samtidig, at YouSee ikke kun vil samle og distribuere underholdning. De vil også producere unikt indhold til tv-kunderne.

- I et eksklusivt samarbejde med ChriChriTV og Christiane Schaumburg-Müller skaber vi et helt nyt dansk tv- univers, som vores kunder snart får adgang til. Vi vil være med til at skabe fremtidens indhold, og derfor tager YouSee nu en mere aktiv rolle i forhold til indhold. I første omgang lancerer vi 100 danskproducerede programmer i samarbejde med ChriChriTV, men vi vil eksperimentere endnu mere med eksklusivt indhold i de kommende år, siger Jacob Mortensen.

I forbindelse med lanceringen af ChriChriTV har YouSee også købt sæson 6 og 7 af Suits og den helt nye amerikanske serie The Bold Type, som YouSees kunder får eksklusiv adgang til.

Tv og streaming samles i én brugeroplevelse
De seneste år er tv-serier som Netflix’ House of Cards og HBO’s Games of Thrones blevet umådeligt populære i Danmark, og hos YouSee forventer man, at streaming-tjenester bliver fremtidens tv-kanaler. Derfor vil YouSee forny det populære bland-selv-koncept, så kunderne kan vælge mellem både tv-kanaler og streaming-tjenester.

- Vores kunder skelner ikke mellem tv-kanaler og streaming-tjenester, men vælger den underholdning, de har lyst til. Derfor har mange af dem f.eks. HBO Nordic som et supplement til deres tv-pakker, men i dag skal en tv-pakke selvfølgelig også indeholde streaming-tjenester. I første omgang kan vores kunder bl.a. vælge at få HBO Nordic, C-More eller Dansk Filmskat med i deres tv-pakke, men vi arbejder på, at endnu flere streaming-tjenester skal være en del af bland-selv-pakken, hvor vores kunder kan sammensætte og ændre deres unikke tv-pakke med et enkelt klik, fortæller Jacob Mortensen.

Underholdning på flere platforme
Også tv-oplevelsen vil få et markant løft i løbet af efteråret. I dag lancerer YouSee som den første tv- distributør i Danmark en app til Android TV, og i løbet af efteråret vil en helt ny 4K tv-boks se dagens lys.

- Det skal være nemmere at se tv på den måde, der passer vores kunder bedst. Uanset om det er på den store tv-skærm eller på digitale platforme. Derfor har vi udviklet en app, der giver alle med en tv-boks mulighed for at se tv via Android TV, og inden længe lancerer vi en ny 4K tv-boks, der er både mindre og hurtigere, og hvor man kan gemme sine tv-optagelser i skyen, så man kan se dem overalt.

125 kommentarer
Vis kommentarer