Zulu-vært Martin Høgsted: Mere angstprovokerende i år

Komikeren er på live fra 'Zulu Awards' uden mulighed for at gøre tingene om

Martin Høgsted skal møde sin barndoms-kærlighed Tori Spelling til Zulu Awards. (Foto: Rasmus weng Karlsen/TV2)
Martin Høgsted skal møde sin barndoms-kærlighed Tori Spelling til Zulu Awards. (Foto: Rasmus weng Karlsen/TV2)

For andet år i træk er det komikeren Martin Høgsted, der er vært for 'Zulu Awards'. Men i modsætning til sidste år, så bliver det torsdag klokken 21 sendt ud i stuerne live. Så hvis Martin Høgsted klumrer i teksten eller har en joke, der falder til jorden, går det ud i æteren uden mulighed for at gøre det om.

- Der er et par spændingsparametre, der er lidt mere udtalte i år. Og fordi det er live, er det en lille smule mere angstprovokerende, fortæller Martin Høgsted.

Ville have det overstået
Men der er også en klar fordel ved, at han har prøvet at stå i spidsen for den store prisuddelingsfest før.

- Jeg glæder mig til at slappe lidt mere af. Nu hvor jeg har prøvet at lave det en gang, så håber jeg, at jeg kan nyde det lidt mere. Sidste år var jeg anspændt, og da man først gik i gang, ville jeg nærmest bare have det overstået. Så jeg håber, at publikum måske også kan mærke, at jeg er mere afslappet i år, siger Martin Høgsted.

- Hvad gør du, hvis du taber tråden?

- For første gang i mit liv har jeg i år set et par afsnit af 'X Factor', og jeg så den aften, hvor der skete alle mulige tekniske fejl. Det greb Sofie Linde sgu ret godt. Jeg tror ikke, jeg er lige så dygtig en live vært som Sofie Linde, så det kan være, jeg lige ringer til hende og spørger inden, hvad fanden jeg skal gøre, hvis det er. Men nu har jeg da set hende gøre det.

Det var værre for Esben og Rune
- Og man har jo altid Esben og Rune, som det værste, der kan ske, og så galt tror jeg ikke det går. Man skal altid bare tænkte: Det var værre for Esben og Rune dengang. De søde mænd. ej, det var så synd for dem, siger Martin Høgsted om kollegerne, Esben Pretzmann og Rune Tolsgaard, der i 2012 var værter på Gaffa-showet, hvor alt gik galt for åbent tæppe på TV2 Zulu.

Rune Tolsgaard og Esben Pretzmann padler, mens beslutningen om klipningen af lærredet bliver vendt i Bremens bestyrelse. (Foto: Mogens Flindt) DK MusikNYT - 7. dec. 2012 - kl. 14:43 Tolsgaard om Zulu-kaos: Første og sidste gang

Nephew fik to priser ved aftenens show. (Foto: Mogens Flindt) DK MusikNYT - 7. dec. 2012 - kl. 08:17 Alt gik galt ved Gaffa Prisen i aftes

På scenen i Forum bliver der optrædender af blandt andet Medina, Christopher og James Bräun.

- Er det mere angstprovokerende, at du skal stå på scenen foran en masse stjerner?

- Netop fordi de alle sammen er kunstnere, så har de alle sammen prøvet at stå til et eller andet, hvor de har været fuldstændig fejlcastet, og folk slet ikke ville have, de var der. Og de har alle sammen prøvet, at lyden ikke virkede, så det er næsten dejligt, de er der, i stedet for at man stod der helt alene, siger Martin Høgsted, og fortæller at man godt må lave jokes på de kendtes bekostning.

- Selvfølgelig må man det, og jeg vil sige, at i Danmark er folk alligevel vant til en hård tone, og folk er meget selvironiske.

Tv-værten overvejer dog nøje, hvilke jokes der går an.

TV - 4. apr. 2016 - kl. 14:45 Afsløring: Beverly Hills-stjerne med til Zulu Awards

Forelsket i Donna Martin
- Sidste år havde jeg; 'dem vi mistede', hvor jeg var lidt grov over for nogle. Og det er klart, man overvejer det meget. Man skal virkelig passe på, man ikke sparker for meget nedad, når man gør sådan nogle ting. Og man rammer forbi engang imellem, det gør man. Bare man ikke har det som hensigt, siger Martin Høgsted, der særligt glæder sig til at mødes med den amerikanske skuespiller og realitystjerne, Tori Spelling kendt som Donna Martin i 'Beverly Hills 90210'. Hun er i Danmark for at overrække en pris i showet.

- Jeg kan fortælle, jeg var ret forelsket i hende som barn, så det er lidt en drengedrøm at få lov at være sammen med Donna. Kelly var meget up tight, og så synes jeg, Brenda var irriterende. Valerie kom for sent ind i det, hun var aldrig rigtig en Beverly Hills-stjerne, siger Martin Høgsted om sin rangliste over de kvindelige 'Beverly Hills'-ikoner.

'Zulu Awards' kan ses på TV2 Zulu torsdag den 7. april klokken 21, og du kan stadig nå at stemme på de nominerede i de 12 kategorier her

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere