TV2 afslører overraskende stemmefordeling: Var slet ikke favorit

TV2 har netop afsløret stemmefordelingen i alle 'X Factor'-liveshows. Se dem her

Alma Agger vandt 'X Factor' 2020. Se hendes reaktion efter finalen. Video: Rasmus Flindt

Lørdag aften kunne bookmarkernes storfavorit, Alma Agger, hæve trofæet, da det stod klart, at hun nu kan kalde sig vinder af 'X Factor' 2020.

Men faktisk var hendes sejr slet ikke så sikker, som den så ud.

Det viser stemmetallene for samtlige seks liveshows, som TV2 netop har offentliggjort.

Bliver 'X Factor' 2021 med Blachman i dommerstolen. Det vides endnu ikke. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 24. maj. 2020 - kl. 17:53 Usikker 'X Factor'-skæbne: Overvejer stop

I de fire liveshows, som løb af stablen, inden det blev tid til den store finale, der strakte sig over to dage, fik Alma Agger nemlig kun flest stemmer i ét enkelt.

Derimod fik Mathilde Caffey, der endte på en flot andenplads efter lørdagens finale, flest stemmer i to shows, mens gruppen Magnus & Aksel, der trak sig inden finalen grundet Aksels studentereksamen, fik flest stemmer i et.

Mathilde Caffey var allerede i farezonen i første liveshow. Foto: Mogens Flindt
Mathilde Caffey var allerede i farezonen i første liveshow. Foto: Mogens Flindt

Stort pres
Da Ekstra Bladet talte med Alma Agger dagen efter finalen, fortalte hun, at hun har følt et stort pres ved at være udråbt som favorit af diverse bookmakere.

- Det har været stressende, og det lægger et vist pres på en i forhold til, at det forventes, at man gør det godt, sagde hun og fortsatte:

- Men jeg følte mig på intet tidspunkt sikker på, at jeg ville vinde. De andre to (Emil og Mathilde, red.) var så gode. De fortjente det lige så meget, og de gjorde det så godt i finalen, så jeg var virkelig nervøs.

Af stemmerne fremgår det ligeledes, at Mathilde Caffey i den grad kom igen i andet liveshow, efter hun havde stået i farezonen i første program, hvor hun kun fik 7,1 procent af stemmerne. I andet liveshow kom dog virkelig stærkt igen og scorede hele 22,5 procent.

Emil Wismann smed tøjet i lørdagens finale. Foto: Mogens Flindt
Emil Wismann smed tøjet i lørdagens finale. Foto: Mogens Flindt

Alma Agger var tom for ord, da det stod klart, at hun havde vundet 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt
Alma Agger var tom for ord, da det stod klart, at hun havde vundet 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt

Også Ankerstjernes gruppe Magnus og Aksel var store stemmeslugere under de første liveshows. Lige inden finalen valgte de dog at trække sig, så Aksel kunne fokusere på sin studentereksamen.

Ifølge TV2's underholdningsredaktør viser den tætte stemmefordeling, at det har været en sæson med mange dygtige og forskellige personligheder.

Alma Agger vandt lørdag aften 'X Factor'. Foto: Philip Davali Film, tv & radio - 25. maj. 2020 - kl. 04:56 Hård kritik: - Uheldigt!

- Intet har været givet, for det har været forskellige deltagere, der er løbet med det højeste antal seerstemmer. Alma har hele vejen ligget højt, og hun tager den flot hjem her i finalerne, hvilket er fuldstændig velfortjent. Men det var på ingen måde sikkert på forhånd, at det ville blive udfaldet, som man kan se, siger TV2's underholdningsredaktør, Dorte Borregaard, til TV2.

Magnus & Aksel valgte at trække sig inden finalen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Magnus & Aksel valgte at trække sig inden finalen. Foto: Tariq Mikkel Khan

22 kommentarer
Vis kommentarer