TV2 afslører: Super populær julekalender vender tilbage

Tinka får 24 spritnye afsnit i december næste år

Josephine Højberg er tilbage som nissepigen Tinka. Foto: TV2
Josephine Højberg er tilbage som nissepigen Tinka. Foto: TV2

Der er godt nyt til alle fans af nissepigen Tinka, der sidste år samlede danskerne om tv-skærmen til julekalender-tid.

I 2019 vender Tinka og hendes menneskeven Lasse tilbage på TV2 i en helt ny julekalender, der får titlen 'Tinka og Kongespillet'. Det skriver tv2.dk.

Det er igen Josephine Højberg, der skal spille Tinka, mens Albert Rosin Harson atter får rollen som Lasse.

- Vi glæder os rigtig meget til at vende tilbage i 'Tinka og Kongespillet'. Vi glæder os til at komme i gang med at optage alle de nye fede scener, som kan ses til næste år, fortæller Josephine Højbjerg og Albert Rosin Harson til tv2.dk

Se også: Her er Danmarks nye nisse-darling

Optagelserne går i gang til januar, så der findes endnu ingen billeder eller klip fra den nye julekalender.

- Vi kan ikke fortælle, hvad den kommer til at handle om endnu. Men vi håber rigtig meget, at I vil se med til næste år, siger Josephine Højbjerg.

I 'Tinkas juleventyr' fandt nissepigen ud af, at hun slet ikke var som andre nisser.

Hun var datter af kronprinsen, arving til tronen i nisselandet. Sammen med Lasse måtte hun finde den magiske julestjerne og sin forsvundne far.

Josephine Højberg og Albert Rosin Harson er klar til en ny omgang julekalender. Foto: Cosmo Film
Josephine Højberg og Albert Rosin Harson er klar til en ny omgang julekalender. Foto: Cosmo Film

Hvad Tinka og Lasse skal udsættes for af prøvelser og voldsomme dramaer, må vi vente med at se til december næste år.

'Tinka og Kongespillet' får premiere 1. december 2019 på TV2.

Se også: TV2's julekalender: TABEREN

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere