TV2 bekræfter trist nyhed

Udbredelsen af coronavirus får nu konsekvenser for det populære TV2-program 'Stormester'

Her ses holdet i 'Stormester' 2018. Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Her ses holdet i 'Stormester' 2018. Foto: Henrik Ohsten/TV 2

Der er dårligt nyt til fans af TV2-programmet 'Stormester'.

Den tredje sæson af det populære program, hvor kendte danskere skal bruge alt, hvad der hedder kreativitet og bøjning af regler for at løse vært Lasse Rimmers udfordringer, er således udskudt på grund af udbredelsen af coronavirus.

Det skriver medvært Mark Le Fêvre på Instagram.

'TV2 har valgt at rykke 'Stormester' sæson 3 til efteråret. Vi havde glædet os absurd meget til at vise jer den nye sæson. Men det må desværre vente til efteråret', skriver han.

Også komikeren Heino Hansen, der skulle være blandt deltagerne, har oplyst om udsættelsen på selvsamme medie.

Programmet skulle have haft premiere på lørdag.

Se også: Efter 29 år med konen: - Jeg fik hovedet ud af røven

Usikker produktion
TV2 bekræfter udsættelsen over for Ekstra Bladet.

- Det er fuldstændigt rigtigt, at vi har valgt at udskyde 'Stormester' til efteråret. Det har vi, fordi vi gerne vil være sikre på at have programmer i reserve til den tid. Lige nu ved vi ikke, hvornår vi kan producere igen, så vi har i stedet valgt at lægge en genudsendelse af 'Badehotellet' ind fra på lørdag - måske er det også det, vi har brug for i denne tid, siger programdirektør på TV 2 Lotte Lindegaard.

Hun fortæller, at man hjertens gerne ville have vist 'Stormester' nu, men nedlukningen af Danmark og store dele af verden, rammer også TV2's produktioner.

- Det har intet med kvaliteten på 'Stormester' at gøre. Det handler i virkeligheden om, at vi vil være sikre på at have programindhold til hele resten af året, siger Lotte Lindegaard.

Se også: Mads Langer i sorg: Deler frygtelig besked

Aflyste stor satsning
I det hele taget er det en usikker tid for tv-kanalerne. Hos TV2 har man måttet udskyde 'X Factor' på ubestemt tid. Det samme er tilfældet for 'Hjertegalla' på TV2 Charlie.

- Reality-serien 'The Bachelor' skulle have været produceret over de kommende uger og vist til sommer, men det er også udskudt. Vi håber, i stedet at kunne optage programmet i sensommeren og sende til sommer næste år, siger Lotte Lindegaard og fortsætter:

- 'Nybyggerne' og 'Landmand søger kærlighed' er potentielt også udfordret. Begge serier er planlagt til optagelse over sommeren, og det er jo ikke sikkert, at det er muligt.

Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 23. mar. 2020 - kl. 03:51 Harvey Weinstein er testet positiv for coronavirus

Ændringerne betyder dog ikke, at man kommer til at blive oversvømmet med genudsendelser som seer.

På søndag er der premiere på den nye sæson af 'Hjem til gården', 'Først til verdens ende' har premiere på tirsdag i næste uge, og dagen efter er der premiere på boligformatet 'Sommerdrømme'.

- Det er programmer, der er produceret sidste år. Hele Danmark holder vejret, og det allervigtigste for mig er, at vi får prioriteret nyhedsdækningen på TV2 og TV2 News. Vores rolle som public service-broadcaster har aldrig været mere væsentlig end nu, siger Lotte Lindegaard.

73 kommentarer
Vis kommentarer