TV2 efter brøler: Del ikke videoen!

Tv-stationen kalder det en menneskelig fejl, at man uger for tidligt har afsløret live-artister i 'X Factor'

I aftenens afsnit synger Jørgen for sin døve datter. Se det her. Video: TV2

TV2 fik travlt fredag kort før fyraften.

Tv-stationen blev gjort opmærksom på, at man flere uger for tidligt i en trailer på tjenesten Vimeo har afsløret live-artisterne i 'X Factor'.

TV2 har taget spændingen ud af de kommende programmer. Lasse Lagoni/TV 2 Film, tv & radio - 8. feb. 2019 - kl. 17:27 TV2 i kæmpe 'X Factor'-brøler: Afslører live-deltagere

Det første live-show begynder først 1. marts, og i de kommende tre udsendelser følger seerne netop deltagernes vej til live-shows.

TV2 havde delt traileren, men har nu fjernet den, efter Ekstra Bladet gjorde opmærksom på videoen.

Del ikke!
TV2's presseansvarlige var også noget overrasket, da Ekstra Bladet ringede for at få en kommentar til afsløringen.

Nu beder marketingchef Jacob Weinreich dem, der måtte have set videoen, om ikke fortælle andre, hvem der er gået videre.

Dommerpanelet består af Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Anmeldelser - 1. feb. 2019 - kl. 21:10 Dommen over 'X Factor': Det svageste nogensinde!

'Vi appellerer til, at de, der har nået at se videoen, ikke deler deres viden og dermed ødelægger oplevelsen for de mange, der følger med i 'X Factor', skriver han i en mail.

Deler ofte
Marketingchefen ærgrer sig naturligt over bommerten.

'Det er en møgærgerlig og meget beklagelig, men menneskelig fejl'.

I mailen skriver han, at det er normal procedure for TV2 at dele trailere - dog med kodeord - til andre afdelinger i TV2 og med andre medier.

Se også: 'X Factor'-deltager ofret: Det her fortryder jeg

'Desværre er der denne gang lavet en fejl, hvilket betyder, at teaseren i en periode lå frit tilgængeligt'.

'Efter Ekstra Bladets henvendelse har vi selvfølgelig straks rettet fejlen og er glade for, at vi så relativt hurtigt blev gjort opmærksom på situationen', skriver Jacob Weinreich

74 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere