TV2 i kæmpe bommert: Fjerner scener i populært program

TV2 har valgt at fjerne bestemte scener fra serien 'Min sindssygt sunde familie' efter flere henvendelser fra utilfredse seere

Her får Rasmus og hans kone Kirsten svar på deres sundhedstest af professor og sundhedsforsker Bente Klarlund. Foto: Koncern TV- og Filmproduktion/TV2
Her får Rasmus og hans kone Kirsten svar på deres sundhedstest af professor og sundhedsforsker Bente Klarlund. Foto: Koncern TV- og Filmproduktion/TV2

- Det er tre gange mere effektivt end konventionel styrketræning.

Sådan lyder det fra Rasmus Just i TV2-programmet 'Min sindssygt sunde familie', da han omtaler et særligt træningsremedie ved navn X3 Bar, som er en slags træningselastik. 

I programmet følger man en række danskere og ser deres bud på, hvad en sund livsstil er. En af de familier, man som seer følger, er Rasmus Just og hans kone, Kirsten, der lever som biohackere, hvor de ved hjælp af teknologi holder styr på deres sundhed og kroppens performance.

Se også: TV2-deltager åbner op om alvorlig ulykke

I programmet, som lige nu sendes på TV2, nævner Rasmus Just ved flere lejligheder X3 Bar i rosende vendninger. I programmet bliver det dog ikke nævnt, at Rasmus Just er direktør i den virksomhed, som sælger produktet i Danmark.

Det har fået flere utilfredse seere til at henvende sig til TV2, og kanalen har derfor nu valgt at tage konsekvenserne.

Se også: Seere tordner mod TV2: - Kom nu ind i kampen!

Det oplyser TV2 til Ekstra Bladet og i en udtalelse på deres hjemmeside.

'TV2 er blevet gjort opmærksom på, at der i to afsnit af den aktuelle sæson af ’Min sindssygt sunde familie’ bliver nævnt et produktnavn på en træningsgenstand, som en af de medvirkendes firma sælger. TV2 har vurderet, at omtalen af produktet ved navn ikke er redaktionelt begrundet,' lyder det fra TV2.

Rasmus under en test i 'Min sindssygt sunde familie'. Foto: TV2
Rasmus under en test i 'Min sindssygt sunde familie'. Foto: TV2
 

Tager konsekvensen
De har derfor nu valgt at fjerne de sekvenser, hvor produktet bliver omtalt i program to og tre.

Samtidig beklager Liv Michelsen, der er TV2-redaktør på programmet, fejlen.

- Vi er netop på TV2 blevet orienteret om, at der i anden sæson af ’Min sindssygt sunde familie’ nævnes navnet på en træningsgenstand, som en af de medvirkendes firma sælger. Det er en fejl, som vi beklager, siger hun og fortsætter:

- Vi tog hånd om situationen mandag 11. maj om eftermiddagen, da en klage blev viderebragt til TV2s Programafdeling, og vi har derfor allerede bestilt nye versioner af afsnit to og tre til brug for TV2 PLAY. Heri vil de få sekvenser, hvor produktet fremgår med navn, være fjernet. Det er vores forventning, at de justerede programmer vil være udskiftet på TV2 PLAY tirsdag 12. maj eller senest onsdag 13. maj, siger redaktøren videre.

De øjeblikke, hvor Rasmus Just nævner produktet, er nu klippet ud af programmet. Foto: TV2
De øjeblikke, hvor Rasmus Just nævner produktet, er nu klippet ud af programmet. Foto: TV2
 

Se også: Sindssygt sund TV2-familie: 100 år uden sygdom

71 kommentarer
Vis kommentarer