TV2-kendis afslører: Ramt af alvorlig sygdom

Jørgen Pahus fra 'Landmand søger kærlighed' har haft døden tæt inde på livet

Jørgen Pahus fortæller i et stort interview om sit livs store sorg. Foto: TV2/PR
Jørgen Pahus fortæller i et stort interview om sit livs store sorg. Foto: TV2/PR

For Jørgen Pahus fra 'Landmand søger kærlighed' har livet langt fra altid været en dans på roser.

For 11 år siden blev han ringet op af sin læge, og med opkaldet fulgte den værst tænkelige besked.

Den 61-årige landmand led af den alvorlige sygdom nyrekræft.

Det fortæller Jørgen Pahus i et stort interview med Billed Bladet.

- Jeg troede, jeg var tæt på at dø, og måske havde jeg kun et par år tilbage at leve i, lyder det fra TV2-landmanden i interviewet.

Jørgen Pahus var på grund af kræften nødt til at gennemgå en stor operation, hvor han fik fjernet den ene nyre.

Se også: Tv-landmand omtalte kvinder som 'varer': - Det var en fejl

Blev gift hurtigt
Alligevel spildte Jørgen Pahus ikke tiden, og han lod bestemt heller ikke sygdommen slå ham ud. En måned efter at han havde fået den tragiske besked, valgte han nemlig at gifte sig med sin daværende kæreste, Solveig.

- Mens jeg var indlagt, kunne jeg jo se, at der var andre, der havde det langt værre, og så havde jeg pludselig ikke længere så ondt af mig selv, siger han i interviewet.

Jørgen blev heldigvis erklæret rask efter operationen, men sådan gik det ikke for Solveig, som Jørgen Pahus har kendt siden barndommen. Hun blev nemlig også ramt af kræft.

Se også: 'Landmand søger kærlighed' i shitstorm: Omtaler kvinder som 'varer'

- Vi nåede slet ikke at tænke dybere over det, for det handlede hver gang om: Hvordan klarer vi det her?, siger Jørgen Pahus.

Døde af kræft
Desværre fik Solveig et alvorligt tilbagefald for ni år siden, og hun overlevede ikke.

Selvom Jørgen Pahus stadig den dag i dag tænker på Solveig, så er han klar til at finde kærligheden på ny i TV2's 'Landmand søger kærlighed', hvor flere søde kvinder gør kur til den 61-årige landmand.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Jørgen Pahus, men uden held.

Du kan se 'Landmand søger kærlighed' hver tirsdag klokken 20.00.

Se også: Kendt fra populært TV2-program: Nu er han gået konkurs

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere