TV2-kendis fik slem besked: Ramt af alvorlig sygdom

I 2015 blev Kirsten fra 'Landmand søger kærlighed' ramt af alvorlig hjertesygdom

Kirsten Marie Skaarup fik i 2015 en ubehagelig besked af lægerne. Foto: Anders Brohus/TV2
Kirsten Marie Skaarup fik i 2015 en ubehagelig besked af lægerne. Foto: Anders Brohus/TV2

Hvad 65-årige Kirsten Marie Skaarup - kendt fra 'Landmand søger kærlighed' - troede var en harmløs omgang dvaskhed, viste sig at være langt mere alvorlig.

I sommeren 2015 gik hun til lægen, efter hun i en længere periode var blevet forpustet af at gå på trapper og følte sig mere træt end normalt.

Det viste sig at være en rigtig god beslutning.

For Kirsten led nemlig af en meget alvorlig sygdom.

Se også: Kirsten til modangreb: - De udstiller mig som et sexobjekt

- I et par år havde jeg mærket, at det trykkede svagt for brystet en gang imellem, og at jeg hurtigt blev forpustet, men jeg tænkte ikke, at jeg kunne være syg, så jeg skød det væk. Jeg gik alligevel til lægen efter lidt tid med symptomerne, men de så også på mig og vurderede, at jeg var sund og rask. Derfor gik jeg med det i to år, før jeg begyndte at tænke, at nu var den altså helt gal, siger Kirsten til Ekstra Bladet.

- Da jeg kom til lægen, viste det sig så, at min kranspulsåre i hjertet var lukket til med 90 procent. Derfor blev jeg opereret og fik en ballonudvidelse på hospitalet kort efter. Det var en meget stor operation, og det var selvfølgelig et meget stort chok, at jeg skulle igennem det. Hele mit liv har jeg jo dyrket sport, og jeg har aldrig røget, siger Kirsten til Ekstra Bladet.

Kirsten Marie Skaarup (yderst til venstre) fik sig noget af et chok, da hun blev ramt af en alvorlig hjertesygdom. Foto: TV2
Kirsten Marie Skaarup (yderst til venstre) fik sig noget af et chok, da hun blev ramt af en alvorlig hjertesygdom. Foto: TV2

Da Kirsten er meget aktiv og lever sundt, havde hun aldrig regnet med, at netop hun skulle blive ramt af hjertesygdom.

- Jeg danser jo meget og holder mig i gang. Derudover spiser jeg meget sundt og fedtfattigt, men efter at jeg var blevet opereret, fandt lægerne ud af, at det er et gen, jeg har arvet. Både min mor og min far har nemlig også haft problemer med hjertet og er blevet opereret for det. Så det giver mening. Heldigvis nåede lægerne at opdage det, inden det udviklede sig til en reel blodprop, lyder det fra Kirsten.

Se også: Jørgen og Kirsten skaber HEFTIG debat: - De er direkte pinlige

Lever anderledes
Operationen har sat tanker i gang hos Kirsten, der i dag lever sit liv markant anderledes end tidligere.

- Det er jo netop på grund af sygdommen, at jeg holder mig så godt i gang. Det har mine læger anbefalet mig, og man vil gøre alt for ikke at ende i den situation igen. Det er derfor, jeg er så livlig, for jeg vil ikke bare sidde og falde sammen, lyder det fra Kirsten.

Kirsten har i 'Landmand søger kærlighed' kastet sin kærlighed på 61-årige Jørgen Pahus. Foto: TV2
Kirsten har i 'Landmand søger kærlighed' kastet sin kærlighed på 61-årige Jørgen Pahus. Foto: TV2

Selvom det er tre år siden, at Kirsten blev ramt af sygdommen, lever hun i dag stadig med eftervirkningerne af den.

- Det sidder stadig i mig, og jeg får blodfortyndende medicin hver dag. Det slipper jeg aldrig for. Og man tænker jo også meget på det, for man er jo bange for, at det sker igen, siger Kirsten.

Se også: Forholdet brast: Nu ser Nadine en anden

- Men min mor har som sagt også haft samme problem, og hun er i dag rigtig gammel og har det godt. Jeg håber på at gå i hendes fodspor, siger Kirsten med et smil.

Du kan se 'Landmand søger kærlighed' hver tirsdag klokken 20 på TV2 og på TV2 Play.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere