TV2 med kæmpebrøler i legendarisk tv-program

I 'Lykkehjulet', hvor man skal have styr på vokaler og konsonanter, lavede TV2 en stavefejl i programmets finale. 'Vi kan kun beklage', siger de 

TV2's program 'Lykkehjulet' handler om at have styr på vokaler og konsonanter. Det har producenterne bare ikke selv. Foto: PR
TV2's program 'Lykkehjulet' handler om at have styr på vokaler og konsonanter. Det har producenterne bare ikke selv. Foto: PR

I anledning af TV2's 30-års fødselsdag har tv-stationen endnu en gang slået dørene op for kanalens legendariske quiz-program 'Lykkehjulet'.

Her skal deltagerne 'både have styr på vokaler og konsonanter', når der skal kæmpes om, hvem der kan holde styr på a-b-c.

Derfor kan det også virke påfaldende, at programmets producenter mislykkedes med ovenstående, hvor en stavefejl var sluppet igennem til det mest afgørende punkt i programmets ugefinale.

- Du var så tæt på, lød det fra vært Mikkel Kryger, mens ordet 'marathonløb', der skulle være gættet, blev afsløret af medvært Stephania Potalivo.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her afsløres fejlen. Foto: TV2
Her afsløres fejlen. Foto: TV2
 

Forkert stavet 
Problemet var bare, at ordet 'marathonløb' var urimeligt svært at gætte for den uheldige deltager. Det staves nemlig uden h på dansk. Uden undtagelse.

- I Retskrivningsordbogen står ordet uden h. Det vil sige, at alle, som vil følge den, skal stave ordet ’maratonløb’. Det er det korte svar, siger Jan Heegård Petersen, der er lektor i nordiske studier og sprogvidenskab fra Københavns Universitet, til Ekstra Bladet.

Lektoren påpeger dog, at det fra TV2's side kan være et bevidst valg, man har truffet.

- De kan have tænkt, at det er mest almindeligt, at folk forestiller sig, at maraton staves med h. Derfor har de måske skrevet det, for at det ikke skulle komme bag på nogen. Men det kan også bare være en smutter, siger han.

TV2: Det er en fejl 
Og en smutter var det. Det bekræfter TV2's underholdningsredaktør, Thomas Strøbech, i et mailsvar til Ekstra Bladet.

'Det er en fejl, og det kan vi kun beklage', skriver han.

Han peger på, at byen Marathon og begivenheden Copenhagen Marathon begge staves med h, og at disse to kan være årsagen til, at fejlen er sluppet forbi korrekturlæsere og redaktør.

'Men det er utilfredsstillende, at det ikke er blevet dobbelttjekket, især, som I siger, i et tv-program med ord som omdrejningspunkt.’

Surt show
Deltageren, der var nået hele vejen til denne uges finale i 'Lykkehjulet', får dog ikke noget nyt forsøg som undskyldning.

'Deltageren gætter selv på maraton, men mangler den sidste del 'løb'. Vi kan desværre ikke gøre optagelsen om. Vi er færdige med optagelserne i denne omgang', skriver redaktøren.

'Lykkehjulet' blev oprindeligt sendt fra 1988 til 2001.

Programmet produceres af STV Productions.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen