TV2 med stor 'X Factor'-nyhed

TV2 blænder snart op for en særudgave af 'X Factor', der lige nu er på pause grundet coronavirus

TV2 ved endnu ikke, hvornår de igen kan sende 'X Factor' live. Foto: Tariq Mikkel Khan
TV2 ved endnu ikke, hvornår de igen kan sende 'X Factor' live. Foto: Tariq Mikkel Khan

Så er der godt nyt til alle 'X Factor'-fans, der lige nu må se langt efter TV2-programmet fredag aften, da det er sat på pause på ubestemt tid grundet coronavirus.

I påsken sender TV2 nemlig en særudgave af programmet, oplyser de i en pressemeddelelse.

Her afslører TV2 ligeledes, at programmet kommer til at hedde 'X Factor - sammen hver for sig' og vil blive sendt 9. april - Skærtorsdag.

Programmet bliver sendt klokken 20, og her kan man se frem til at blive klogere på, hvad deltagere, dommere og vært Sofie Linde bruger deres tid på derhjemme, mens de går og venter på, at TV2 atter må sende 'X Factor' live fra studiet i Brøndby.

Se også: Går i flæsket på minister

I programmet inviterer Sofie Linde på 'gensynsfest' hjemme hos hende, hvor hun får et gensyn med alle deltagere og dommere - via deres skærme naturligvis.

'Sofie Linde savner ’X Factor’ og har svært ved at få tiden til at gå uden hele Danmarks underholdningsshow. Heldigvis har Blachman, Oh Land, Ankerstjerne og de seks tilbageværende deltagere det på præcis samme måde, så Sofie har inviteret dem alle til digital gensynsfest hjemme i sin stue. Glæden er stor, når hele holdet ’mødes’ hjemme hos Sofie, hvor de sammen hver for sig ser tilbage på nogle af sæsonens foreløbige højdepunkter. Og som altid har Sofie selvfølgelig et par overraskelser i ærmet', skriver TV 2 i pressemeddelelsen om programmet.

Også dommerne kommer man til at kunne møde i særudgaven af 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni
Også dommerne kommer man til at kunne møde i særudgaven af 'X Factor'. Foto: Lasse Lagoni

Da 'X Factor' sidst blev sendt live, var det en noget atypisk udgave af programmet, da publikum blev forbudt i studiet for at mindske risikoen for spredning af coronavirus.

Se også: Afvist i TV2-program: - Det var helt ok

11. marts kom statsminister Mette Frederiksen dog med endnu flere restriktioner og lukkede mere eller mindre Danmark ned, og det tvang TV2 til at udskyde 'X Factor' på ubestemt tid.

TV2 kan endnu ikke sige, hvornår de kan genoptage programmet.

Tilbage i konkurrencen er Ilona, Alma Agger, Mathilde Caffey, Emil Wismann, Magnus og Aksel og Smokey Eyes.

87 kommentarer
Vis kommentarer