TV2 nedlægger 22 Nyhederne

Fremover vil aften-nyhederne på kanalen sendes klokken 21.30

22 Nyhederne holder flyttedag på TV2. Foto: Finn Frandsen/Polfoto
22 Nyhederne holder flyttedag på TV2. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Fra januar er det slut med nyheder klokken 22 på TV2.

Det oplyser kanalen i en pressemeddelelse.

- Vi lukker vores 22 Nyheder og opretter en ny udsendelse klokken 21.30 fra 28. januar næste år, forklarer nyhedschef på TV2 Nyhederne Jacob Kwon til Mediawatch.

- Og det gør vi af flere grunde. Vi gør det primært, fordi der sidder flere seere foran tv-skærmen kl. 21.30 end kl. 22, og dermed går vi efter at optimere antallet af seere, som kan få gavn af vores nyhedstilbud, tilføjer han.

Se også: TV2-vært friede til kæresten: Hun sagde nej

Ændringerne træder ifølge TV2 i kraft efter VM i herrehåndbold i januar 2019.

Her vil TV2 sende den såkaldt nye nyhedsflade klokken 21.30 til 22.20 med landsnyheder, udvidede regionale nyheder og en længere sportsudsendelse end i dag.

'21.30-udsendelsen vil have fokus på dagens store nyheder og vil udfolde perspektiverne på de største historier. Det ligger også fast, at udsendelsen vil indeholde flere nyhedshistorier og have et højere tempo end de nuværende 22 Nyhederne', lyder det fra Jacob Kwon i TV2's pressemeddelelse.

Ændringerne sker som led i en større omlægning af TV2s hovedkanal i primetime.

DR har i forbindelse med den store spareplan annonceret, at man vil flytte TV Avisen fra klokken 21.30 til klokken 21, og det har lettet beslutningen, oplyser Kwon.

Poul Erik Skammelsen er den eneste bekræftede vært på TV2's nye nyhedsprogram indtil videre. Foto: TV2
Poul Erik Skammelsen er den eneste bekræftede vært på TV2's nye nyhedsprogram indtil videre. Foto: TV2

Se også: Dommen er faldet: Tv-vært tiltalt for at krænke husfred

Hvem skal være vært?
Endnu er det ikke sikkert, hvem der vil være værter for den nye satsning. Kun én er bekræftet, nemlig 22 Nyhedernes faste vært Poul Erik Skammelsen.

'Poul Erik Skammelsen har ydet en kæmpe indsats gennem de seneste knap fem år, hvor han har været fast vært på 22 Nyhederne. Vores seneste analyse viser, at han er Danmarks mest troværdige nyhedsvært, og han er derfor også et meget stærkt kort i vores nye udsendelse', lyder det fra Kwon i pressemeddelelsen.

Jacob Kwon understreger dog, at ændringerne ikke vil føre fyringer med sig.

Ekstra Bladet har mandag formiddag været i kontakt med Cecilie Beck, der ligesom Skammelsen er en af de markante værter på 22 Nyhederne.

Hun ønsker på nuværende tidspunkt ikke at fortælle, hvilken betydning nedlæggelsen får for hende og hendes fremtid på TV2.

- Jeg har ingen kommentar til det lige nu. Jeg skal nok melde noget ud, når tiden er til det, lyder det kortfattet fra Cecilie Beck, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

Cecilie Beck har ingen kommentarer til omrokeringen på hendes arbejdsplads. Foto: Lars E. Andreasen
Cecilie Beck har ingen kommentarer til omrokeringen på hendes arbejdsplads. Foto: Lars E. Andreasen
 

Se også: Populær TV2-vært knaldet af politiet

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen