TV2-par: - Det var en kæmpe overraskelse

Det var ægteparret Cassia og Charles, der løb med titlen som vindere af TV2-programmet 'Sommerdrømme'

Det var to glade deltagere, der efter onsdagens finaleafsnit af 'Sommerdrømme' kunne fejre, at de nu er sommerhusejere. Foto: Jørn Deleuran/TV 2
Det var to glade deltagere, der efter onsdagens finaleafsnit af 'Sommerdrømme' kunne fejre, at de nu er sommerhusejere. Foto: Jørn Deleuran/TV 2

For 54-årige Cassia og 63-årige Charles Christensen gik sommerdrømmen i opfyldelse i onsdagens finaleafsnit af 'Sommerdrømme' på TV2.

Efter syv uger, hvor parret fra Frederikshavn kæmpede mod tre andre par om at bygge og indrette de forskellige rum i et sommerhus i Hvide Sande til en værdi af 2 millioner kroner, blev det nemlig dem, der med en overbevisende sejr kunne stikke nøglen til herligheden i lommen.

- På et tidspunkt tænkte jeg, at med de tilbagemeldinger vi fik, kunne vi godt vinde. Men senere fandt jeg ud af, at den kvindelige dommer ikke var så vild med vores stil, og så troede jeg bare ikke på det længere. Så det var en kæmpe overraskelse, da vi vandt, siger Charles Christensen til Ekstra Bladet.

Cassia Christensen med nøglen til det sommerhus, som hun nu ejer sammen med sin mand Charles. Foto: Jørn Deleuran/TV 2
Cassia Christensen med nøglen til det sommerhus, som hun nu ejer sammen med sin mand Charles. Foto: Jørn Deleuran/TV 2

Finalen blev afgjort af dommernes bedømmelser og en afstemning blandt 100 borgere fra lokalområdet, hvoraf langt størstedelen var enige om, at Cassia og Charles' sommerhus var det bedste.

- Det var selvfølgelig dejligt at vide, at så mange stemte på os, men det kom faktisk ikke bag på os. Vi fik skudt i skoene mange gange, at vi var for almindelige, men i sådan et område her er der nok en overvægt af folk, som bare gerne vil have en almindelig sofa, så jeg tror faktisk, at det talte til vores fordel, siger Charles.

Se også: TV2-par: Mødte hinanden ved et tilfælde

Græd ved gensyn
Siden optagelserne sluttede i august sidste år, har parret ikke været i sommerhuset, fordi det ikke skulle afsløres i utide, hvem der havde vundet.

Derfor var det også en kæmpe forløsning at vende tilbage op til finaleafsnittet.

Se også: TV2-par: Det så du ikke på tv

- Det er simpelthen fantastisk, at vi har lavet det. Nu når vi har tid til at se alle detaljerne, er det fuldstændig, som vi gerne vil have det, siger Cassia.

Hun fortæller, at hun begyndte at græde ved gensynet med sommerhuset, og for Charles var følelserne også uden på tøjet.

- Det var mærkeligt og faktisk også noget stressende, fordi man stadig havde følelsen af, at man skulle op og lave noget hele tiden, siger han.

Cassia og Charles Christensen blev fejret af familie og venner i sommerhuset efter finalen. Et par af deres venner, som var med ved fejringen, har fået lov til at låne sommerhuset i et par uger over sommeren. Foto: Jørn Deleuran/TV 2
Cassia og Charles Christensen blev fejret af familie og venner i sommerhuset efter finalen. Et par af deres venner, som var med ved fejringen, har fået lov til at låne sommerhuset i et par uger over sommeren. Foto: Jørn Deleuran/TV 2

Selvom parret ikke ville lave det mindste om på sommerhuset, hvis de kunne vende tilbage til konkurrencen, er værktøjet ikke helt pakket væk.

Se også: Sød hemmelighed: Skjulte graviditet under TV2-program

- Vi skal have lidt styr på sandflugten derude og have plantet noget marehalm. Og så skal vi have sat nogle blomster op og hængt nogle billeder på væggene, men der er ikke nogle større ting, der skal laves, siger Charles.

Og bagefter glæder de sig bare til 'ren og skær rødvin og benene op', når de skal nyde det meste af sommeren i drømme-sommerhuset, siger de.

9 kommentarer
Vis kommentarer