TV2 slår DR: - Vi er vildt glade

'X Factor' fik en fremragende start på TV2

Hør X Factor-værten tale om skiftet fra DR til TV2 her.

Hvis man troede, at 'X Factor' ville miste seere ved at flytte fra DR1 til TV2, så tog man grueligt fejl.

I hvert fald viser nye seertal fra det populære sangprogram, at programmet fredag fik en forrygende start på TV2.

Blachman, Sofie Linde og co. bankede nemlig DR og fik det højeste antal seere til premeiereprogrammet i tre år.

Hele 1.365.000 danskere så ifølge Gallup med, da TV2 klokken 20 fredag viste premieren. Det er det højeste seertal til en 'X Factor'-premiere i tre år. I 2017- og 2018 var premiere-tallene på henholdsvis 1.111.000 og 1.316.000.

Se også: Lignede psykopat: 'X Factor'-dommer jog indbrudstyv på flugt

De gode tal skaber naturligvis begejstring hos TV2.

- Vi er vildt glade for den flotte modtagelse, seerne har givet 'X Factor'. Vi har glædet os så meget til at kunne dele premiereprogrammet med danskerne og er også utrolig glade for, at vores nye dommertrio modtages så positivt af seerne, siger TV 2-underholdningsredaktør, Dorte Borregaard, i en pressemeddelelse.

Sofie Linde, Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman er frontfigurerne i 'X Factor' på TV2. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde, Ankerstjerne, Oh Land og Thomas Blachman er frontfigurerne i 'X Factor' på TV2. Foto: Mogens Flindt

 

Perfekt start
Ifølge underholdningsredaktøren havde de kun kunnet drømme om, at 'X Factor' ville få en så god start på kanalen.

- Den store interesse viser, at ’X Factor’ er et program, som mange stadig ser sammen – en begivenhed, vi deler, og som vi engagerer og involverer os i. Vi kunne ikke have ønsket en bedre start på sæsonen her på TV2, siger hun.

Se også: 'X Factor'-dommer fik tilbud fra U2: Her er forklaringen

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Dorte Borregaard, men det har ikke været muligt.

Du kan se 'X Factor' hver fredag klokken 20 på TV2.

60 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere