TV2 snupper populær vært fra DR

Ditte Haue - der blandt andet er kendt fra 'Sporløs' - skal være en af TV2's værter på 19 Nyhederne

Ditte Haue skifter til konkurrenten. Foto: Bjarne Bergius/DR
Ditte Haue skifter til konkurrenten. Foto: Bjarne Bergius/DR

TV2 har netop offentliggjort, at Ditte Haue skal være ny vært på TV2 Nyhederne.

33-årige Ditte Haue kommer til TV2 efter en karriere i DR Nyheder/TV Avisen og en periode som vært på DR1-programmer som 'Sporløs' og 'Aftenshowet’.

- Jeg er oplært i nyhedsjournalistikken, og selv om jeg har været rigtigt glad for nye og spændende udfordringer på både 'Sporløs' og 'Aftenshowet', har jeg længe savnet at være en del af nyhedsdækningen, siger Ditte Haue i en pressemeddelelse fra TV2 og tilføjer, at hun betragter sin tilbagevenden til nyhedsjournalistikken på TV2 for 'et drømmejob'.

Se også: DR-vært afslører: Har scoret ministersøn

Ditte Haue er uddannet fra Roskilde Universitet med en kandidatgrad i journalistik og dansk litteratur. Hun har derudover læst politisk journalistik og tv-formater på Københavns Universitet. Foto: Per Arnesen
Ditte Haue er uddannet fra Roskilde Universitet med en kandidatgrad i journalistik og dansk litteratur. Hun har derudover læst politisk journalistik og tv-formater på Københavns Universitet. Foto: Per Arnesen

Hos TV2 er der naturligvis også glæde over, at det er lykkedes at snuppe et af konkurrentens bedste kort.

- Jeg kender Ditte Haue som en rigtig dygtig journalist. Vi har haft fornøjelsen af tidligere at arbejde sammen på TV Avisen, og hun er en skarp nyhedsjournalist. Samtidig er hun en strålende vært, der er i øjenhøjde med seerne, siger Jacob Kwon, der er chef for TV2 Nyhederne.

Ditte Haue kommer til TV2 fra DR, hvor hun 2010-2015 var først praktikant og senere journalist i DR Nyheder – primært på TV Avisen, men også på Christiansborg-redaktionen, Radioavisen og '21 Søndag' samt med ansvar for dækningen af kongehuset i DR Nyheder i årene 2013-2015.

Se også: Vildt forskrækket DR-vært: Bilen tippede, og hjulet var knækket af

Se også: DR-vært alvorligt syg under optagelser

129 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere