Tvivler på fremtid i 'X Factor'

Al energi var suget ud af kroppen på Ankerstjerne, da konfettikanonerne hyldede Alma Agger som vinder

Lars Ankerstjerne er træt og skal nu koble af efter en drænende sæson. Foto: Mogens Flindt
Lars Ankerstjerne er træt og skal nu koble af efter en drænende sæson. Foto: Mogens Flindt

Lars Ankerstjerne er træt. Meget træt.

Ikke nok med at han har en lille pige at passe i en coronatid, han har også måttet agere dommer og mentor i 'X Factor', hvor hans sidste gruppe røg ud dagen før den store finale.

Da Ekstra Bladet møder ham efter finalen, kan han ikke give et klart svar, da han bliver spurgt, om han har mod på en ny sæson.

- Det ved jeg ikke. Far er træt i kroppen. Far er simpelthen så sæson-træt og udmattet lige nu, siger han stående på den scene, hvor deltagerne har forsøgt at imponere ham fredag efter fredag.

- Ligeså snart den røde lampe i kameraet slukkede, så eksede benene under mig. Så jeg skal sgu lige hjem og samle tankerne lidt.

Her ses det store publikum. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 23. maj. 2020 - kl. 22:17 Rasende seere: - Det er for dårligt!

Han måtte overvære en afgørelse uden sine egne deltagere iblandt for første gang i sin tid som 'X Factor'-dommer.

- Det er ikke noget, jeg tror, jeg skal gøre mig særligt meget i i fremtiden, vil jeg sige. Det var ikke min favoritting, sagde han og indikerede dermed, at der sagtens kan komme mere 'X Factor' for hans vedkommende.

Lars Ankerstjerne med Smokey Eyes, der røg ud fredag. Foto: Mogens Flindt
Lars Ankerstjerne med Smokey Eyes, der røg ud fredag. Foto: Mogens Flindt

Finalen havde han nydt. Særligt fordi han under programmets ufrivillige pause havde frygtet, at sæsonen ville ende uforløst grundet covid-19s indtog i Danmark.

- Jeg synes, det var storslået på sin måde. Det var en afslutning, og det, at vi fik den, var rart. Der var en tid, hvor det lå og hang i luften, om det hele bare skulle løbe ud i sandet, men vi fik lov til at afslutte det med manér. Der sad jo fandeme folk, rigtige mennesker af kød og blod i stolene og kiggede tilbage på os. Det, syntes jeg, var poetisk.

Se også: Efter sejren: Her er hendes reaktion

Hans højdepunkt for sæsonen stod duoen Magnus & Aksel for - gruppen måtte trække sig, fordi den forsinkede sæson røg i karambolage med sidstnævntes eksamener.

- Lige nu står det klarest i min erindring, da Magnus & Aksel lavede 'Mother', for det gik op i en højere enhed, siger han med et smil.

Kan du huske X Factor-vinderne?

13 spørgsmål

Kan du tippe 13 rigtige? Se hvor meget du ved om sangkonkurrencen.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt