Ude af 'Paradise Hotel': Her er planen der fejlede

Et brev kort før parceremonien ødelagde alt for den unge speedwaykører

Speedwaykøreren Rasmus Jensen er ude af 'Paradise Hotel'. Fravalgt af Julie Lieberkind, der hellere ville danne par med veteranen Lenny Pihl.

Det er status efter programmets første parceremoni.

Se også: Blev taget af bølgerne: Dansk popstjerne reddede mands liv

Men faktisk var det slet ikke sådan, det skulle have udfoldet sig. Der var lagt en snedig plan for at sikre Rasmus' overlevelse, men et brev med en fredning kort før parceremonien ændrede alt.

- Det var super nederen, siger Rasmus Jensen om det tidlige farvel.

- Vi følte, vi havde det sådan rimelig under kontrol, mig og et par af drengene, men så kom brevet, at Jonas var fredet med Cecilie, som jeg egentlig skulle have stået med. Så havde jeg kun ganske få timer, og når jeg allerede havde aftalt med Julie og Lenny, at de kunne stå sammen, så var det svært at gå tilbage til Julie og spørge, om vi kunne stå sammen, fortæller han.

Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

Spydig parceremoni
I stedet udviklede det sig til en spydig parceremoni, hvor en frustreret Rasmus beskyldte Julie for at være fan af Lenny, og at det var den bagvedliggende årsag til valget.

- Julie snakkede meget om Lenny under opholdet, og hun er mega 'Paradise'-fan. Lenny er en gammel deltager og var pisse sjov i sidste sæson. Jeg tror, hun så meget op til ham, forklarer Rasmus Jensen.

Se også: Realitystjerne skal under kniven: Jeg har prøvet alt

Helt skæv er teorien formentlig ikke. Efter at have interviewet Rasmus Jensen i Mexico tjekkede Ekstra Bladet Julie Lieberkinds Instagram-profil, der ganske rigtigt fulgte en masse tidligere 'Paradise Hotel'-deltagere. Deriblandt Lenny Pihl.

Julie Lieberkind skiftede Rasmus ud med Lenny. Foto: Janus Nielsen
Julie Lieberkind skiftede Rasmus ud med Lenny. Foto: Janus Nielsen

For speedwaykøreren fra Holsted blev programmet en kort omgang, men da Ekstra Bladet mødte ham i Mexico, virkede han afklaret.

- Jeg har det okay med at skulle hjem. Jeg havde forberedt mig på det, siden vi fik brevet til frokost. Der vidste jeg godt, at løbet var kørt, så jeg havde det egentlig okay med det, siger Rasmus Jensen, der alligevel kneb en tåre, da han sagde farvel til de andre deltagere.

- Jeg havde lovet, at jeg ikke ville græde på tv, men det var hårdt at skulle sige farvel til Sean og Mathias. Der kom en lille tåre frem, erkender han.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere