Udsat for modbydeligheder: 'Fuck af, danse-bøssesvin'

Endnu en Vild med dans-deltager fortæller om ubehagelige oplevelser efter deltagelse i programmet

Det er ikke kun kendiskokken Umut Sakarya, der har oplevet negative kommentarer i forbindelse med sin medvirken i tv-konkurrencen "Vild med dans".

Umut og Jenna er færdige med at danse. Foto: Ritzau Scanpix Film, tv & radio Umut trækker sig fra 'Vild med dans'

Den garvede danser Silas Holst har modtaget alt fra beskeder som "Pædofile svin" til, at der blev skrevet "Fuck af, danse-bøssesvin" på taget og ruderne af hans bil.

Det skriver Silas Holst på sin Instagram-profil.

Flere brugere støtter op om Silas Holst og er forfærdede over, hvad deltagerne udsættes for.

- Man bliver sgu flov over at være dansker, skriver en bruger, mens en anden bakker op:

- Jeg er målløs!!

Silas Holst danner i år par med Jakob Fauerby, og dermed er de det første homoseksuelle par, der har deltaget i den danske udgave af Vild med dans.

Umut Sakarya og Jenna Bagge er færdig i Vild med dans efter førstnævnte har trukket sig fra programmet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Umut Sakarya og Jenna Bagge er færdig i Vild med dans efter førstnævnte har trukket sig fra programmet. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

TV2: Umuligt at styre
Hos TV2 er underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech 'rigtigt ærgerlig' over, at kendiskokken Umut Sakaya har trukket sig fra 'Vild med dans' torsdag efter negative kommentarer på sociale medier.

Omvendt mener han, at TV2 gør, hvad man kan for at beskytte deres deltagere fra den negative opmærksomhed.

- Vi har afdeling, der rådgiver om, at der kommer et pres på opmærksomheden - også på sociale medier. Men vi kan ikke garantere, at man ikke bliver påvirket af det, siger Thomas Richardt Strøbech til Ritzau.

Han fortæller, at produktionen bag 'Vild med dans' og TV2 råder de medvirkende til ikke at læse kommentarspor på sociale medier.

- Vi monitorerer vores kommentarspor på 'Vild med dans'-kanaler og prøver at undgå 'hate speech' (hadefuld tale, red.) og negative kommentarer. Men vi kan ikke styre hele internettet, og der bliver diskuteret 'Vild med dans' mange steder, siger Thomas Richardt Strøbech.

Umut Sakarya er kun forgyldt i badekarret. I virkeligheden er der røde tal på bundlinjen. Foto: Andreas Haubjerg Kendte Ingen guldkalv: 'Vild med dans'-stjerne ramt af underskud

289 kommentarer
Vis kommentarer