Ulækker sandhed: Derfor er Stine 'I forhold'

Stine Marthine Pedersen er blevet bestormet med både søde og grænseoverskridende beskeder

Stine Marthine Pedersen har talt med produktionen om de mange mindre behagelige henvendelser. Foto: Anders Brohus/TV2
Stine Marthine Pedersen har talt med produktionen om de mange mindre behagelige henvendelser. Foto: Anders Brohus/TV2

Det spidser til i 2020-udgaven af 'Landmand søger kærlighed', hvor håbefulde bejlere gør kur til de kærlighedssøgende bønder.

I løbet af de kommende uger bliver det afsløret, om der er gevinst i kærlighedslotteriet i det populære program.

Hvis man tager et kig på den kvindelige tv-landmand, Stine Mathine Pedersens Facebook-profil, kan man meget nemt få det indtryk, at hun har haft held til at finde den eneste ene.

Camilla Lundsten Holm, der står til venstre i billedet, kæmper mod Maryna om Svends opmærksomhed. Foto: Anders Brohus/ TV 2 Danmark Film, tv & radio Det så du ikke på tv: Havde søn med på date

Her fremgår det nemlig, at 27-årige Stine er 'I forhold', som det hedder på det sociale medie.

Men hendes status dækker ikke (nødvendigvis) over, at hun rent faktisk har fået en kæreste.

- Jeg har virkelig fået mange beskeder fra ældre mænd på Facebook. Flere af dem har tydeligvis både kæreste og kone, men alligevel har de skrevet klamme og grænseoverskridende beskeder til mig, siger Stine Marthine Pedersen og kommer med et par eksempler.

- En har blandt andet skrevet, at han 'godt lige kunne ordne mig' og flere har skrevet, at de ville ønske, at de var 40 år yngre, for så var jeg lige noget for dem, siger Stine Marthine Pedersen, der ikke lægger skjul på, at beskederne har været meget grænseoverskridende for hende at modtage.

- Det har simpelthen været for meget. Derfor talte jeg med produktionen, der gav mig lov til at ændre status fra 'Single' til 'I forhold', og det har virkelig givet noget ro på, siger hun.

Camilla Lundsten Holm til venstre sammen med en anden af Svends bejlere. Foto: Anders Brohus/TV2 Danmark Film, tv & radio Prøver lykken igen i 'Landmand søger kærlighed'

Heldigvis har Stine Marthine Pedersen også fået søde beskeder via Facebook.

- Der er da også mange, der har skrevet med et skulderklap til mig. De beskeder har jeg høfligt svaret på. De grænseoverskridende og ulækre har jeg ikke reageret på. Det har bare været for meget, siger tv-landmanden, der også har fået ret specielle henvendelser fra kvinder.

- Flere kvinder har kontaktet mig for at starte noget romantisk op. Ja! Jeg har skullet lægge ører til meget. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Martin Danielsen, der var med sidste år, der meldte mig til programmet, har ikke oplevet det i samme grad. Jeg er virkelig overrasket, siger Stine Marthine Pedersen.

Se, hvordan det går hende i aften i jagten på den store kærlighed. Det er klokken 20, at TV2 sender 'Landmand søger kærlighed'.

Benjamin (i midten) er i dag stadig mærket af ulykken, der skete for tre år siden. Foto: TV2 Film, tv & radio TV2-deltager stadig mærket af alvorlig ulykke