Undrede du dig også? Derfor blev deltagere smidt ud af tv-program

I 'Ex on the Beach' ryger deltagerne hjem uden forklaring. Hvem der ryger styres fuldstændigt af produktionen, fortæller programchefen

Se et klip fra programmet herover. Video: Dplay/Kanal 4

- Emma og Jessica. Jeres tid på Mauritius er slut. I skal pakke jeres kuffert nu og forlade villaen.

Sådan lød det i onsdagens afsnit af 'Ex on the Beach', hvor de to unge kvinder måtte forlade programmet som de første.

Der var ikke nogen forklaring, og da programmet ikke har konkurrencer eller lignende, kom beskeden helt ud af det blå.

Emma måtte her til aften forlade 'Ex on the Beach'. Foto: Krestine Havemann/Dplay
Emma måtte her til aften forlade 'Ex on the Beach'. Foto: Krestine Havemann/Dplay

Ekstra Bladet har derfor kontaktet Discovery Networks Danmark, som har rettighederne til den danske udgave af programmet, for at høre, hvad hulen der egentlig afgør, hvem der ryger hjem i 'Ex on the Beach'.

Styres i kulissen
Programchef Katrine Herforth lægger ikke fingre imellem. Hvem der ryger styres helt og aldeles af produktionen ud fra, hvilke deltagere der leverer den bedste seeroplevelse.

- Der er ikke nogen konkurrence eller præmier og dermed heller ingen taktiske alliancer eller spil for galleriet. Det hele styres fra kulissen, og hverken deltagerne eller seerne ved, hvem der bliver sendt hjem eller hvorfor. Eller for den sags skyld hvilken ex, der som den næste dukker op, siger hun og fortsætter.

- Det skaber en enorm uforudsigelighed for både seerne derhjemme og for deltagerne i programmet. Beslutningen om hvem der ryger ud, hvornår og hvorfor er udelukkende truffet ud fra en vurdering af, hvad der giver den bedste seeroplevelse og skaber den bedste fortælling.

'Ex on the Beach' har indtil videre skabt to kærestepar, som du kan læse om herunder.

Se også: Scorede hinanden i tv-program: Vi er kærester

Se også: 'Paradise'-hunk har fået kæreste: Se hende her

Programmet kan ses på Kanal 4 og på streamingtjenesten Dplay.

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere