Undrede du dig også? Derfor har Kira Eggers en kæledyrspony

Lagde du også mærke til Kira Eggers' pony i aftens afsnit af 'Min fede træner'?

Foto: Janus Nielsen
Foto: Janus Nielsen

TV3 har i flere uger fået hug for deres kontroversielle programsatsning 'Min fede træner'. Men i aftenens afsnit er det noget helt andet, der falder en i øjnene.

I stedet for 'usmagelig sprogbrug' og 'fatshaming', så bed du måske mærke i, at Kira Eggers rendte rundt med en lille kæledyrspony?

Det er der en helt naturlig forklaring på.

- Nå, er det derfor du ringer? Jamen det er bare min kæledyrspony, siger en overrasket Kira Eggers til Ekstra Bladet.

Se også: Fetterlein: Jeg er vant til, at folk skriver, at jeg er en idiot

Derfor har hun en pony
Kira Eggers har fået ponyen af en dame, der skulle af med den. Hun tog derfor ponyen med hjem til sit hus, hvor den render rundt med sin hund.

- Den render rundt i haven eller indenfor, når jeg er i sommerhuset. Ellers står den på en gård med andre heste. Men jeg er glad for at gå ture med den. Den er jo mindre end min hund, så den får rigtig meget opmærksomhed, siger Kira Eggers.

Kira understreger, at den er for lille til, at hun kan ride på den. Men børnene i kvarteret er blevet glade for ponyen og kommer ofte forbi og hilser på.

Kira Eggers' pony. Foto: Privat
Kira Eggers' pony. Foto: Privat
 

Se også: Eggers om Maschas dødstrusler: Det er så langt ude

Det hedder den
Kira har altid haft en stor passion for dyr. Til daglig lever hun som veganer og går enormt meget op i dyrevelfærd. Hun tøvede derfor ikke et sekund, da hun fik mulighed for at få ponyen med hjem.

- Han hedder Hophop og er seks år gammel. Han har fået navnet, fordi det stammer fra min søsters første bamse, der hed det samme, afslutter hun med et grin til Ekstra Bladet.

Du kan se 'Min fede træner' hver onsdag kl. 20.00 på TV3

1 af 2 Et af programmets kampagnebilleder. Foto: TV3
2 af 2 Foto: Janus Nielsen

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere