Ung 'X Factor'-deltager: Det var utroligt ubehageligt

En dybt berørt Oliver havde svært ved at kapere, at han skulle sige farvel til veninden Anja Nynne, der fredag røg ud af programmet

Se hele interviewet her. Video/redigering: Christian Ørtoft

Enten Anja Nynne eller 15-årige Oliver skulle fredag aften forlade 'X Factor'. Efter omsang valgte Thomas Blachman, at Oliver skulle blive.

Men han var ikke lutter jubel af den grund. Faktisk var det en dybt berørt deltager, som Ekstra Bladet mødte efter programmet.

- Det var utroligt ubehageligt. Det var ikke sjovt at stå i farezonen. Især ikke over for Anja, hun er virkelig, virkelig dejlig og virkelig sød. Hun er en virkelig god veninde, forklarede han.

Film, tv & radio - 23. feb. 2018 - kl. 22:44 Ude af 'X Factor': Det er skide åndssvagt

Her skulle den unge mand lige samle sig, da tårerne pressede sig på.

- Jeg vil selvfølgelig ikke have, at nogen ryger ud, men sådan er det jo, det vidste jeg, da jeg stillede op. Jeg tror bare, jeg er en meget følsom person. Så det rører mig virkelig meget, at der er en, man skal sige farvel til allerede, fortalte han.

Oliver og Sanne Salomonsen efter programmet. Foto: Mogens Flindt
Oliver og Sanne Salomonsen efter programmet. Foto: Mogens Flindt

Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 23. feb. 2018 - kl. 20:57 X Factor-dommer om deltager: Det her kan blive helt ekstremt

Sanne Salomonsen stod ved sin unge deltagers side.

- De bor jo sammen og kender efterhånden hinanden rigtig, rigtig godt. Så det er klart, at det gør ondt i hjertet at sige farvel til hinanden. Vi er alle sammen blevet klædt på til, at det er det, der skal ske. Men selv jeg, der er så hærdet... hold nu op, det gør ondt, sagde hun.

Se Sanne Salomonsens reaktion på, at hendes deltager endte i omsang i videoen over artiklen.

Remee var langt fra tilfreds med, at det var Anja, som skulle forlade showet. Hør hans reaktion herunder:

 

31 kommentarer
Vis kommentarer