Unge piger chokerer i 'X Factor': - Går I rundt og banker folk eller hvad?

To yderst karismatiske unge kvinder får Thomas Blachman til at tabe underkæben. Se det vilde klip her

Bea og Maria blæser dommerne bagover. Video: TV2

I aften vender 'X Factor' tilbage.

Det sker for første gang på TV2 og med et dommerpanel bestående af Thomas Blachman, sangerinden Oh Land og sangskriveren Ankerstjerne. De kommer i ilden fra start. For ind ad døren træder to unge kvinder med gangster-attituden i orden.

- Du skal ikke fucke med os. Hold afstand, lyder opråbet fra Bea, 18, og Maria, 17.

- Det handler om pengene, luksusliv, hygge, køre rundt i en Audi og synge sange. Eller rappe sange. Det er det, det handler om, lyder det fra de håndtegnsglade unge mennesker.

Og det får Blachman til nær at få kaffen galt i halsen.

- På en lukket afdeling. Har I mødt hinanden der eller hvad, udbryder han.

Bea og Maria blæser dommerne bagover. Foto: TV2
Bea og Maria blæser dommerne bagover. Foto: TV2

Da den skaldede dommer får at vide, at de kommer fra ghettoen i Sønderborg, kigger han undrende på dem.

- Så går I rundt og banker folk eller hvad, spørger han.

Uanset hvad imponerer de unge piger Nanna 'Oh Land' Fabricius.

 - Man har ikke lyst til ikke at se dem igen, konstaterer hun og får et skarpt svar tilbage fra Blachman.

- Det kommer du også til. Når de er ved at tømme dit hjem i morgen tidlig.

Oplev Bea og Maria i videoen over artiklen, hvor du også kan se, om de går videre eller ej.

'X Factor' har premiere fredag aften klokken 20 på TV2.

Mest læste i flash!
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen