Uvished om 'Badehotellets' fremtid

'Badehotellet'-stjerne krydser fingre for endnu en sæson

Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Henrik Houlberg

I aften sættes det foreløbige punktum i føljetonen om TV 2-serien 'Badehotellet', der i syv sæsoner siden slutningen af 2013 har samlet danskerne foran skærmene i et antal, de fleste konkurrenter kun kan drømme om.

I den aktuelle syvende sæson har seertallene de fleste uger ligget på omkring 1,5 millioner.

Første afsnit, 'Ingen tysker her', der blev sendt 27. januar, havde svimlende 1.594.000 seere.

På den baggrund er det svært at forestille sig, at TV 2 afliver deres guldkalv, men ifølge en af seriens helt store stjerner - Amalie Dollerup - der i hele seriens levetid har spillet rollen som Amanda, er det endnu ikke sikkert, at de solbeskinnede løjer fortsætter.

'Så kører sidste afsnit af sæson syv i aften kl. 20.00. Krydser fingre for, at I vil se med, og at vi skal lave en sæson mere', skriver hun på Instagram.

Amalie Dollerup bag skrivebordet i rollen som hotelejeren Amanda i TV 2's successerie. Foto: Mike Kollöffel
Amalie Dollerup bag skrivebordet i rollen som hotelejeren Amanda i TV 2's successerie. Foto: Mike Kollöffel

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar om 'Badehotellets' fremtid fra hverken Amalie Dollerup eller TV 2.

Amanda (Amalie Dollerup) og Tage Skovgaard (Lars Bom) i 'Badehotellet'. Foto: Mike Kollöffel/ TV 2
Amanda (Amalie Dollerup) og Tage Skovgaard (Lars Bom) i 'Badehotellet'. Foto: Mike Kollöffel/ TV 2
 

53 kommentarer
Vis kommentarer