Vågnede op til mareridt: Nu er alt forandret

Mia fra Espergærde fik hjælp af kirurgerne i 'Mit plastikmareridt', og det har ændret hendes liv fuldstændig

Mia har fået det meget bedre, efter hun er blevet opereret i 'Mit plastikmareridt'. Foto: Nent Group Danmark
Mia har fået det meget bedre, efter hun er blevet opereret i 'Mit plastikmareridt'. Foto: Nent Group Danmark

Tilbage i 2014 fik Mia som 24-årig foretaget en større brystforstørrende operation, efter hun længe havde været ked af sine små bryster.

Brystoperationen gik dog helt galt, og Mia, der kommer fra Espergærde, vågnede efter operationen op til et mareridt og et resultat, som hun slet ikke var tilfreds med.

De små bryster var erstattet med et par, store asymmetriske bryster med tydelige folder, og derfor opsøgte Mia kirurgerne i 'Mit plastikmareridt' for at få hjælp.

Til Mias store lettelse sagde kirurgerne Faye og Jens Jørgen 'ja' til at operere hende, og i dag - to år efter operationen - er Mias liv som følge af operationen fuldstændig forandret.

Karina håber nu, at eksperterne kan hjælpe med brysterne. Foto: Nent Group Film, tv & radio Får 'hytteost' ud af brysterne: - Det var halv pris

- Da jeg så brysterne efter operationen, var der stadig et sår, og arret nedenunder var ikke helet ordentligt, så jeg var lidt bekymret, siger hun til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Men resultatet er blevet så fint, efter det er helet. Jeg er meget tilfreds med størrelsen og den måde, de ser ud. De er faldet meget bedre til nu, for da man så dem første gang, var det jo kun en måned efter operationen.

Ifølge Mia har de nye bryster haft stor betydning for hendes selvværd, som hun kæmpede med på grund af sine fejlopererede bryster.

- Jeg synes jo, at eksperterne gav mig en kæmpe chance, og at det var fantastisk, at de ville prøve at redde det, siger hun og fortsætter:

- Før følte jeg mig jo ikke fuldendt, men efter jeg fik operationen, trænede jeg min krop op og blev meget mere tilfreds med mig selv. Så det er rigtig dejligt.

Herunder kan du se billeder af Mias bryster inden operationen:

Foto: Nent Group Danmark
Foto: Nent Group Danmark

Foto: Nent Group Danmark
Foto: Nent Group Danmark

Derfor har Mia i dag intet problem med at vise sin krop frem.

- Jeg har fået taget modelbilleder og har også været model på side 9 inde hos jer på Ekstra Bladet. Så jeg er ikke bange for at vise min krop frem, og jeg er så glad for den. Så nu er jeg bare sådan: 'Bare se mine bryster', griner hun.

- Jeg har aldrig været blufærdig eller bange for at vise min krop, men det gjorde jeg med de andre bryster. Men nu er de store og struttende, og nu er jeg ikke blufærdig mere.

Herunder ses Mia efter operationen:

Foto: Nent Group Danmark
Foto: Nent Group Danmark

Foto: Nent Group Danmark
Foto: Nent Group Danmark
 

Sofie håber nu, at hun kan få hjælp. Foto: Nent group Film, tv & radio Sofie i smertehelvede: Brysterne gør ondt hver dag

- Du fortalte jo også, at brysterne påvirkede dig så meget, at det gik ud over dit forhold til din kæreste. Hvordan har I det i dag?

- Mig og min mand er blevet forlovede efterfølgende, og vi satser på kærligheden. Det har hjulpet, at jeg har fundet mig selv og min selvtillid. Så vi har det dejligt, og min datter er glad, siger hun og understreger, at hun generelt er tilfreds med det sted, hun er i sit liv.

- Jeg har fået mit drømmejob som negletekniker, som jeg starter i om lidt. Så det hele går op i en højere enhed, og det hænger også sammen med, at jeg nu tør tro på mig selv. Det her har givet mig et kæmpe selvtillidsboost, og jeg er meget taknemmelig for, at lægerne kunne hjælpe mig.

70 kommentarer
Vis kommentarer