Vælter sig i tilbud

Carla Mickelborg får mange tilbud, efter hun på tv har fortalt om, at hun er single

i 2016 blev Carla Mickelborg sur på Ekstra Bladet over en artikel, som hun ikke mente var skåret særlig pænt. Manden bag artiklen, Christian Ørtoft, var dog ikke bleg for at stikke hende en undskyldning for rullende kamera.

I onsdagens afsnit af 'Til middag hos...' fortæller influencer og iværksætter Carla Mickelborg, at hun er single, og i flere år har været ulykkeligt forelsket.

Netop den udtalelse har gjort, at hun i kølvandet på programmet har modtaget masser af tilbud fra mænd, der gerne vil gøre kur til hende.

Det fortæller Carla Mickelborg, der også er kendt for sin rolle som Søs i de nye 'Far til fire'-film, til Ekstra Bladet.

- Min indbakke er oversvømmet af tilbud fra mænd, der skriver søde ting. Men jeg er mere til det gode gammeldags møde, for jeg synes, at enten er den der, eller også er den der ikke, og det får man ikke fornemmelsen af over beskeder, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Ramt af stress: Kroppen lukkede ned

Carla Mickelborg lader sig dog ikke sådan smigre af de mange beskeder.

- Jeg bliver lidt immun over for det. Jeg tager det ikke så alvorligt. 'Tak for beskeden. Måske ses vi en dag i virkeligheden', tænker jeg. Det er nemt at sidde derhjemme og se én i fjernsynet og tænke, at hun ser sød ud, men det kræver mere at mødes i virkeligheden, siger hun og fortsætter:

- Heldigvis er der ikke noget klamt. Folk ansøger mig, og så skriver de søde ting og tilbud, men jeg svarer dem ikke, for jeg har ikke tænkt mig at bide på en besked.

Carla Mickelborg sammen med de andre gæster i 'Til middag hos'. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen
Carla Mickelborg sammen med de andre gæster i 'Til middag hos'. Foto: Nent Group/Bjørn Jakobsen
 

Den 31-årige influencer fortæller, at hun gerne vil have en kæreste, men hun er samtidig ikke meget for at gå på traditionelle dates.

- Jeg kan ikke så godt lide at gå på date. Jeg møder folk her og der spontant, og det kan jeg bedre lide. Jeg har aldrig rigtig dyrket det der med at date.

Se også: Klapper i om skilsmissen

- Men hvad skal man så gøre for at få dig på krogen - ud over at møde dig ude i virkeligheden?

- Ja, det er jo et godt spørgsmål. Faktisk laver jeg snart en podcast om det med do's og don'ts i forhold til, hvad man skal gøre for at få piger på krogen. Den kommer til at hedde 'Kærlighedens mysterier med Carla og gæst', og jeg kommer til at invitere mine veninder ind. Både kendte og ikke kendte, siger hun.

Du kan se 'Til middag hos...' mandag-torsdag på TV3 og Viaplay.

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!