Vanvittigt drama: - Der går min grænse

Drama var der nok af i årets første 'X Factor'-liveshow

Hør Blachman og Linde fortælle om episoden med kysset her. Video: Nanna Madsen

Der var drama, og de helt store følelser kom i kog, da 'X Factors' første liveshow havde premiere på TV2 fredag aften.

Da seerne havde stemt, stod den unge deltager Patrick og gruppen Dr. Rolf & Kanylerne i farezonen, og det var dommer Thomas Blachman, der skulle tage den endelige beslutning om, hvem der skulle sendes hjem.

I den forbindelse valgte Blachman - noget overraskende - at gå op på scenen og proklamere, at han ville kysse den, han ville sende ud af 'X Factor'. Men der fik værtinde Sofie Linde nok.

- Det der gider jeg ikke. Du sætter dig ned. Der skal ikke være noget dødskys her, lød det bestemt fra Sofie Linde henvendt til Blachman, inden hun puffede ham ned fra scenen.

Sofie Linde fik hurtigt Blachman ned fra scenen igen. Foto: Mogens Flindt
Sofie Linde fik hurtigt Blachman ned fra scenen igen. Foto: Mogens Flindt
 

Dr. Rolf & Kanylerne er ude af 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 1. mar. 2019 - kl. 23:29 Ude af 'X Factor': Her er deres reaktion

Der gik min grænse
Da Ekstra Bladet mødte Sofie Linde umiddelbart efter liveshowet, satte hun et par ord på, hvorfor hun valgte at stoppe Blachman.

- Jeg reagerede på det, der skete. Jeg tror, jeg gjorde ham en tjeneste. Det gik over min grænse der. Det var en dårlig idé, og jeg synes, det var synd, hvis han skulle gennemføre det. Mest for ham selv, lød det fra Sofie Linde med et smil.

Ifølge den garvede 'X Factor'-værtinde var de fleste i studiet chokerede over Blachmans idé.

Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 1. mar. 2019 - kl. 22:19 Katastrofe-start for 'X Factor'

- Jeg tror, vi alle var sådan lidt: 'Hvad'? 'Gør han det der?', sagde hun og understregede, at der ikke er noget ondt blod mellem hende og Thomas Blachman:

- Thomas er jo fuld af lune og humor. Jeg har det mega godt med ham, og jeg kender ham jo ekstremt godt. Der er aldrig dårlig stemning. Men vi er jo to, der gerne vil bestemme, men jeg bestemmer mest, og det var bare lige det, jeg fortalte ham, sagde hun med et grin.

- Det gik over min grænse, lød det efterfølgende fra Sofie Linde. Foto: Mogens Flindt
- Det gik over min grænse, lød det efterfølgende fra Sofie Linde. Foto: Mogens Flindt
 

Ifølge værtinden blev årets første liveshow derfor også sat i gang med et brag.

- Det har været en vild aften. Det er første liveshow. Det er altid en aften, hvor stregerne mellem dommerne bliver kridtet lidt hårdere op. Der er mange ting på spil, og der sker mange nye ting på én gang. Det er på mange måder en ballon af intensitet, der springer, og det skal jeg jo så som vært forsøge at rydde op i på en eller anden mærkelig måde. Jeg vil sige, at jeg var på arbejde i dag, sagde hun med et grin.

Se også: 'X Factor' sablet ned: En skandale!

Spørg en anden
Blachman selv havde ikke lyst til at sætte mange ord på det berygtede 'dødskys'.

- Det blev mere dramatisk, for der var en del at diskutere. Der var flere fejl, end det plejede. Det der dødskys må du snakke med en anden om. Jeg ved ikke, hvad det var, lød det kortfattet fra Blachman, der dog havde det helt fint med, at Sofie Linde greb ind:

- Jeg havde sgu ikke noget problem med at blive sat på plads. Jeg vil sgu gerne sættes på plads. Sofie Linde er fantastisk. Hun er helt exceptionelt afslappet, afsluttede Blachman.

151 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!