Vender tilbage i ikonisk rolle

Courteney Cox bekræfter, at hun er med i den femte 'Scream'-film

Courteney Cox er for femte gang klar til 'Scream' - og igen bliver det sammen med eksmanden, David Arquette. Foto: PR
Courteney Cox er for femte gang klar til 'Scream' - og igen bliver det sammen med eksmanden, David Arquette. Foto: PR

Når man siger Courteney Cox, tænker de fleste formentlig først på hendes rolle i serien 'Friends', hvor hun i alle sæsoner spillede Monica Geller.

Men gyserfans kender hende garanteret også som tv-værten Gale Weathers fra 'Scream'-filmene. Og den rolle får seerne hende snart lov til at opleve hende i igen.

På Instagram har hun delt et kort videoklip med den ikoniske maske fra filmene, og her har hun tilføjet, at hun 'ikke ikke kan vente med at se det ansigt igen'. Over for CNN bekræfter hende repræsentanter desuden, at hun genoptager rollen.

Se også: Har du lagt mærke til denne sjove detalje?

Courteney Cox indtog for første gang rollen i 1996, da den første 'Scream'-film havde premiere. Filmen blev et hit, og allerede året efter var hun med igen, da efterfølgeren kom.

I 2000 medvirkede hun i den tredje film i rækken, inden hun i 2011 var med, da den fjerde og indtil nu sidste 'Scream'-film kom.

David Arquette og Courteney Cox har fire gange tidligere spillet sammen i 'Scream'-serien. Foto: PR
David Arquette og Courteney Cox har fire gange tidligere spillet sammen i 'Scream'-serien. Foto: PR
 

For femte gang kommer hun til at spille over for eksmanden David Arquette, som igen medvirker i rollen som politimanden Dewey Riley.

- Jeg glæder mig til at spille Dewey igen og til at blive genforenet med min 'Scream'-familie - både gamle og nye medlemmer. 'Scream' har spillet så stor en rolle i mit liv, og fansene og jeg ser frem til at ære Wes Craven (skaberen, der døde i 2015, red'), sagde David Arquette tidligere i år til The Hollywood Reporter.

Se også: Fejrer fødselsdag med bikini-video

David Arquette og Courteney Cox faldt for hinanden under optagelserne til den første film og blev gift i 1999. Parret fik sammen en datter, inden de gik fra hinanden i oktober 2010. To og et halvt år senere gik skilsmissen igennem.

'Scream 5' kommer i løbet af 2021.

17 kommentarer
Vis kommentarer