Videnskab for licenskroner: Her bliver hun pruttet i hovedet

Underbukser, der gør dine prutter lugtfri - det lyder næsten for godt til at være sandt

Det kræver sin kvinde at stikke næsen næsten helt op i enden på en mand og snuse godt til, når han slipper en vind. Ikke desto mindre er det det, tv-reporter på DR3, Petra Nagel, gør i Videnskabsmagsinet på DR3 i denne uge.

Videnskabsmagasinet tester hver uge forskellige hverdagsmysterier, og denne gang er det kommet til prutter. Magasinet tester nemlig, om man kan prutte, uden at det lugter, og inden den rigtige test, skal reporterens lugtesanser udstå en hård prøve.

Film, tv & radio - 5. mar. 2015 - kl. 18:56 Rørende video: Krammerobot gør hjerneskadet jublende lykkelig

Hun lægger næse til forsøget, som starter med, at en mand først skal iføre sig et par almindelige underbukser og give los for gasserne. Herefter skal han iføre sig de lugtfri bukser.

Manden i forsøget hedder Anders Skat, og han er såkaldt fjærtoman - det vil sige, at han kan prutte på kommando. Han er pruttemand i forsøget, og Petra Nagel skal sammen med en sygeplejerske teste, hvorvidt prutter kan blive lugtfri.

Underbukserne burde ved hjælp af et indsyet kulstof-filter kunne filtrere lugten fra en prut væk. Prutbukserne 'Shreddies' er baseret på teknologien Zorflex, som oprindeligt er udviklet i forbindelse med beskyttelse af dragter til soldater under kemisk krigsførelse.

I klippet ovenfor kan du se, hvor galt det gik, da Petra og sygeplejersken skulle lugte til Anders' prutter, præcis som de er - uden filter. Ved første prut kan Petra ingenting lugte - dét kan hun til gengæld anden gang.

Se det ovenfor, og om de lugtfri underbukser virker i Videnskabsmagasinet på DR3 torsdag klokken 21.30.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere