Vil genskabe ikonisk film: Jeg har ét krav

Jim Carrey er klar på at lave en opfølger til 'The Mask' fra 1994, men det kræver den rette filmskaber

En kavalkade af Jim Carrey highlights. Video: The Hollywood Reporter

Jim Carreys karriere kørte på skinner i 90'erne, hvor han var komediernes ukronede konge med roller i 'The Mask' og 'Ace Ventura' og ikke mindst 'Dum og dummere'.

Og her 26 år senere holder han døren på klem for, at 'The Mask', hvor han spiller bankmanden Stanley Ipkiss, der finder en grøn maske, der gør ham mere eller mindre uovervindelig, rap i replikken og alt andet, han måtte ønske, kan få en fortsættelse.

For at døren skal åbnes helt har han dog et ufravigeligt krav, og det lyder, at den skal laves af en småskør, visionær filmproducent.

- Det kommer an på producenten for at være ærlig. Jeg gider ikke gøre bare for at gøre det, siger han til ComicBook.com.

Jim Carrey i 'The Mask', der fik stor kommerciel succes i 90'erne. Foto: New Line/Dark Horse/Kobal/Shutterstock
Jim Carrey i 'The Mask', der fik stor kommerciel succes i 90'erne. Foto: New Line/Dark Horse/Kobal/Shutterstock
 

Her tilføjer han:

- Men jeg ville kun gøre det, hvis det var en småskør, visionær filmproducent. Helt sikkert.

'The Mask' har faktisk allerede haft sin svære toer. I 2005 udkom 'Son of The Mask', der ikke havde Jim Carrey på rollelisten, og den havde svært ved at imponere kritikerne.

Jim Carrey som han ser ud i da. Foto: New Line/Dark Horse/Kobal/Shutterstock
Jim Carrey som han ser ud i da. Foto: New Line/Dark Horse/Kobal/Shutterstock

Mike Richardson, der var med til at skabe de originale tegneserier, der senere førte til filmen, har også talt om fortsættelse. Han ønsker dog, at den nye hovedrolle skal spilles af en kvindelig komiker.

- Jeg ser gerne, at det bliver en ny karakterbåret film om en person, der skal håndtere den absolutte magt. Hele temaet i 'The Mask' var, at vi sagde, hvad vil der ske, hvis vi havde den totale magt, præcis som Stanley Ipkiss, har han tidligere sagt til Forbes.

119 kommentarer
Vis kommentarer