Vil gerne være ung mor

22-årige Elvira Pitzner, der er aktuel i serien 'Bare Elvira' fortæller, at hun gerne vil være ung mor

Video: Dplay

Elvira Pitzner fortæller i den nye Dplay-serie 'Bare Elvira', at hun altid har drømt om at være ung mor.

Elvira Pitzners nye huskøb skulle være starten på et godt og idyllisk liv med springvand og flotte blomster. Huskøbet var også et springbræt til at skabe en fremtid sammen med ekskæresten Marc Skovsbøg.

Efter deres brud tilbage i januar, er planerne ændret, og Elvira Pitzner har sat farten ned for fremtidsdrømmene.

Hun er dog forsat sikker på, at hun vil træde i hendes mors, diamantdronningen Katerina Pitzner, fodspor og blive ung mor.

Se også: Gik fra kæresten under optagelser

- Når jeg siger ung mor, mener jeg omkring 25 år. Jeg vil gerne fokusere på min karriere og min forretning først. Men jeg tror godt, at man kan alle ting på én gang. Nu har jeg fokus på mig selv og min kæreste, siger Elvira Pitzner til Ekstra Bladet.

Bryllup før børn
Selvom hun gerne vil fokusere på karrieren før familielivet, er hun ikke i tvivl om, at det er Kasper Rylander, hun vil stifte familie med.

Men det er ikke noget, de går og planlægger på nuværende tidspunkt.

Hun har altid haft en drøm om, at hun skulle giftes, før hun fik børn. Men også de planer har ændret sig i løbet af årene.

Se også: Åbner helt op: - Det er fint at være alene

- Jeg kan godt lide de gamle normer og traditioner, men jeg er selv født uden for ægteskab. Det er gået fint nok med mig, så det er ikke fordi, der er et hastværk. Jeg vil gerne giftes en dag og have børn. Rækkefølgen er i virkeligheden ligegyldig for mig, siger Elvira Pitzner.

Du kan se klippet i videoen over artiklen, mens du kan se hele afsnittet på Dplay.

47 kommentarer
Vis kommentarer