Vild 'Årgang 0'-nyhed: Tager 18 år mere

Den populære hverdags-dokumentar vil gøre det igen

TV2 er klar til en ny omgang 'Årgang 0'. Foto: Thomas Marott/TV2
TV2 er klar til en ny omgang 'Årgang 0'. Foto: Thomas Marott/TV2

Fra 2000 har vi fulgt Rachel, Emma, Stephanie, Christian og Mathildes liv i TV2-programmet 'Årgang 0'.

Vi har set med, når livet har været sjovt, men også når det har været svært og budt på nedture, skilsmisser og bristede drømme.

Se også: 'Årgang 0'-Rachels tøj stjålet

Nu er de unge hovedpersoner i hverdagsdokumentaren blevet voksne, og kameraerne følger dem ikke længere. 18 år fik vi lov til at være helt tæt på de medvirkende, der er blevet kendte ansigter med mange fans og følgere.

Men der er godt nyt til de trofaste 'Årgang 0'-seere. TV2 meddeler nu, at de er klar til at tage 18 år mere med koncepetet.

- Vi har besluttet at starte helt forfra med en ny 'Årgang 0', som denne gang hedder 'Årgang 2020'. Det har vi gjort, fordi 'Årgang 0' er blevet en kæmpestor historie for TV2, siger TV2-redaktør Mette Heiberg til tv2.dk.

Se også: Kort efter brud: Faldt om på McDonald's

TV2 er lige nu i gang med at lede efter vordende forældre, der vil vise deres liv frem på tv de kommende 18 år. Ambitionen er at finde fem familier til 'Årgang 2020'. Det eneste kriterium er, at der skal være en baby på vej, der bliver født i løbet af de første tre måneder af 2020.

- Man skal have lysten og den generøsitet, at man inviterer os allesammen indenfor til det hele. 'Årgang 0' lever af, at man er ærlig og tør åbne sit liv, uanset hvad det så end måtte byde på, siger redaktøren.

TV2 understreger, at det behøver ikke kun at være traditionelle kernefamilier, der melder sig. Der findes mange forskellige familieformer i dag, og det må godt kunne ses i programmet.

Se også: Ærlig 'Årgang 0'-stjerne om lidelse: - Det er svært for mig at tale

 

Det nye kuld 'Årgang 2020'-børn og deres familier skal efter planen følges frem til år 2038.

 

51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere