Vild 'Game of Thrones'-teori: Er vi alle blevet snydt?

Intet er sikkert, men noget kunne tyde på, at Daenerys Targaryen kan have et eller flere esser i baghånden

Er der mere end én drage tilbage i Westeros? Det debatteres lystigt i disse tider. Foto: Hbo Nordic
Er der mere end én drage tilbage i Westeros? Det debatteres lystigt i disse tider. Foto: Hbo Nordic

***ADVARSEL - denne artikel indeholder spoilers fra det seneste afsnit***

Verdens største tv-serie, 'Game of Thrones', nærmer sig sin afslutning.

Siden 2011 har fans siddet klistret til skærmen for at følge Jon Snow, Jamie Lannister, Daenerys Targaryen og de andre helte, der har beriget serien gennem otte sæsoner.

Pilou Asbæks karakter stod for et ganske sørgeligt dødsfald i det nyeste 'Game of Thrones'-afsnit. Foto: HBO Nordic Film, tv & radio - 7. maj. 2019 - kl. 11:34 Danskerne stjal showet i 'Game of Thrones'

Det har medført et hav af fan-teorier, og netop nu debatteres særligt én teori for afslutningen på serien heftigt. Og det virker faktisk til, at den kan have en mulighed for at blive til virkelighed.

Allerede i seriens begyndelse kom Daenerys Targaryen i besiddelse af tre drager; Drogon, Rhaegal og Viserion. Den ene blev dræbt i kamp mod de dødes hær, og den anden blev såmænd dræbt af danske Pilou Asbæks karakter Euron Greyjoy i det seneste afsnit.

Nattens konge overtog én af dragerne, der døde ved slaget om Winterfell. Foto: Ritzau Scanpix
Nattens konge overtog én af dragerne, der døde ved slaget om Winterfell. Foto: Ritzau Scanpix

Er der flere drager?
Det betyder, at Daenerys blot har én drage, Drogon, tilbage til at kæmpe for sig. Eller har hun?

I traileren for næste afsnit ser man Euron Greyjoy høre en drage brøle, imens han ser forundret og lettere skræmt op mod himlen. Det har fået en fanteori til at blomstre. For har Daenerys faktisk flere drager tilbage?

Daenerys Targaryen kan have forstærkninger på vej. Foto: HBO Nordic
Daenerys Targaryen kan have forstærkninger på vej. Foto: HBO Nordic

Umiddelbart ville det logiske svar være nej, da hendes tre oprindelige drager alle synes at være hanner. I hvert fald er de opkaldt efter mænd i hendes liv.

Men i femte sæson af serien ser man ikke meget til Drogon, der er fløjet væk, og Daenerys fortæller sin elsker Daario Naharis, at hun ikke aner, hvor han er fløjet hen. Teorien lyder, at den har lagt æg, som er udklækket, og at de nye drager vil komme dragedronningen til undsætning.

Men hvordan kan det lade sig gøre. Jo, der er faktisk et svar, der gør teorien valid.

Det kræver dog, at man har læst bøgerne. For her diskuteres det, at drager tilsyneladende kan skifte køn efter behag. Blandt andet siger Maester Aemon, som man kender fra tv-serien, følgende til Gilly om en drages køn i bogen 'A Feast for Crows'.

'Drager er hverken han- eller hunkøn. Barth kendte til sandheden, pludselig det ene så det andet, de ændrer sig ligesom flammer'.

Barth var en præst, der var rådgiver og nær ven af kong Jaehaerys I Targaryen.

Hvis det er sandt, kan teorien i hvert fald sagtens vise sig at holde vand. Men vi bliver alle klogere i de kommende uger.

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!