'Vild med dans'-deltager hastede på hospitalet

Forud for 'Vild med dans' måtte Jakob Fauerby et smut forbi hospitalet

Se de fem vildeste øjeblikke fra 'Vild med dans'. Redigering: Lasse Brøndal.

Træningen op til fredagens udgave af 'Vild med dans' gik bestemt ikke helt smertefrit for skuespiller Jakob Fauerby, der danner par med Silas Holst i dansekonkurrencen på TV2.

I ugen op til måtte han nemlig haste på hospitalet på grund af en voldsom allergisk reaktion.

Det fortalte Jakob Fauerby til Ekstra Bladet, da vi mødte ham efter fredagens show, hvor han og Silas Holst gik sikkert videre efter deres vals, som dommerne gav parret flotte 23 point for.

Se også: Færdig i 'Vild med dans'

- Jeg fik en allergisk reaktion, som jeg har haft to gange før. Vi ved ikke, hvad det er. Det er ikke særlig alvorligt, men det gjorde, at jeg var nødt til at tage på hospitalet og blive tjekket, fortalte Jakob Fauerby.

Jakob Fauerby og Silas Holst er det første mandlige par i 'Vild med dans' på dansk tv. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest
Jakob Fauerby og Silas Holst er det første mandlige par i 'Vild med dans' på dansk tv. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest

Træt drøbel
Trods den allergiske reaktion har Jakob Fauerby dog kunnet træne efter planen.

- Det er heldigvis ikke gået ud over træningen. Jeg fik noget antihistamin, og så var jeg frisk igen. Der var god og hurtig behandling på Amager Hospital, sagde han og fortsatte:

- Men jeg fik en noget hævet drøbel. Det var ikke særlig sjovt. Jeg har i hvert fald prøvet noget, der var mere skægt. Så jeg havde en lidt træt drøbel den ene gang under træning, men så dansede vi videre alligevel, sagde han med et grin.

Se også: 'Vild med dans'-deltager jubler: - Jeg skal være far

- Jeg vidste det faktisk ikke, før vi havde trænet. Jeg vidste ikke, at du havde været på hospitalet før det. Han skriver sgu aldrig. Det kunne han godt lige have gjort, grinede Silas Holst henvendt til sin partner.

Hvordan Jakob Fauerby og SIlas Holst klarer sig videre i konkurrencen, kan du se på fredag klokken 20 på TV2.

Silas Holst og Jakob Fauerby i en vals. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest
Silas Holst og Jakob Fauerby i en vals. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest
 

Point i anden runde af 'Vild med dans'

Christopher Læsø: 21

Neel Rønholt: 19

Mikkel Kessler: 14

Oscar Bjerrehuus: 11

Anne Dorte Michelsen: 8

Marie Bach Hansen: 19

Umut Sakarya: 8

Christel Pixi: 18

Jakob Fauerby: 23

Coco O.: 15

Birgit Aaby: 12

Michael Maze: 16

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere