'Vild med dans' med store ændringer

Det bliver en anderledes tidshorisont for dette års 'Vild med dans'

'Vild med dans' bliver skubbet for at gøre plads til TV2's nye danseprogram 'Den Vildeste Danser', hvor blandt andre Christopher Læssøe bliver at finde som vært. Video: Rasmus Flindt Pedersen.

På TV2 kommer der hele efteråret til at kunne ses dansefjernsyn, og derfor strækker den nyeste sæson af 'Vild med dans' sig helt til juleferien.

Programmet, der normalt har premiere i september, starter nu først 2. oktober.

Det skriver TV2.

Grundet coronavirussen har TV2 nemlig valgt at rykke deres sendeplan. Og derfor kommer premieren på den nye sæson efter TV2s nye underholdsningsprogram 'Den Vildeste Danser', der kommer til kanalen 7. august.

- Covid-19 har rykket alle vores underholdningstilbud til senere end planlagt, og antallet af fredage er jo rimelig konstant. Vi har ikke ønsket at sende 'Den vildeste danser' og 'Vild med dans' samtidig, så derfor går der et par uger mere end normalt, før vi er klar til Danmarks modigste dansere, siger Thomas Richardt Strøbech, underholdningsredaktør på TV2.

Flere ændringer
Det bliver derfor et andet tidspunkt, hvor seerne kan se finalen for det kendte program.

Faktisk er det lige inden juleferien, at den populære konkurrence skal afgøres.

- Jeg har en god fornemmelse af, at december og 'Vild med dans' kommer til at klæde hinanden rigtig god, lyder det fra Thomas Strøbech.

Men ifølge ham bliver tidspunktet ikke den eneste ændring.

- Det ligger ikke i kortene, at vi kan samle over 3.000 mennesker i en fyldt arena. Så der skal tænkes kreativt og anderledes. Og med julen lige for døren til finalen vil det nok helt sikkert inspirere til en finale, som vi aldrig har set den før

41 kommentarer
Vis kommentarer