'Vild med dans'-stjerne har truffet stor beslutning

Mads Vad har taget en stor beslutning, efter han er blevet far

Mads Vad var fredag aften tilbage i 'Vild med dans'. Foto: Aleksander Klug
Mads Vad var fredag aften tilbage i 'Vild med dans'. Foto: Aleksander Klug

I februar meddelte 'Vild med dans'-stjernen Mads Vad, at han i år ikke ville medvirke i det populære danseprogram på TV2, som han ellers havde været en del af i hele 13 sæsoner.

Det skyldtes, at han og hustruen, Nana Strand, blev forældre til sønnen Xander i maj og derfor gerne ville have fuldt fokus på den lille ny.

Da 'Vild med dans'-finalen løb over skærmen fredag aften direkte fra Forum i Horsens, kunne seerne dog igen opleve Mads Vad på scenen, og det var en stor fornøjelse. I hvert fald hvis man spørger Mads Vad selv.

Parret gav den fuld gas til det store finaleshow. Foto: Ernst van Norde Danske kendte - 29. nov. 2019 - kl. 23:43 Christopher Læssø: - Det er SÅ overvældende

- Det har været fantastisk (at være tilbage, red.). Det har været underligt i denne her sæson at vide, at jeg ville holde barsel. Jeg tog jo allerede beslutningen i februar. Det var underligt at vide, at jeg ikke skulle være med, men så fik jeg heldigvis lov til at komme med i 'Knæk Cancer', og så kom jeg med i aften, så jeg har det egentlig som om, jeg har været med alligevel, sagde han med et smil, da Ekstra Bladet mødte ham umiddelbart efter afgørelsen og fortsatte:

- Det var så dejligt at være sammen med alle kollegerne igen og alle de mennesker, der er bag produktionen. Og så har det bare været fantastisk at mærke den her stemning. Den har jo været helt exceptionel.

I 2018 blev Mads Vad og Molly Egelind nummer to i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt
I 2018 blev Mads Vad og Molly Egelind nummer to i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt

På spørgsmålet om hvorvidt Mads Vad har lyst til at vende tilbage til 'Vild med dans', når hans barsel er slut, var svaret da også klart.

- Jeg vil jo helt vildt gerne tilbage. Jeg elsker jo det her program, og lige nu tror jeg ... vi har jo ikke snakket om det endnu, for lige nu har der selvfølgelig været fokus på den sæson, som der har været gang i, så nu når finalen er overstået, og alle har fået pustet lidt ud, så plejer vi (Vad og TV2, red.) at tage en snak sammen, og det tror jeg også, vi kommer til at gøre i år, sagde han og fortsatte:

- Og så er det noget praktisk - altså, helt lavpraktiske ting, som alle børnefamilier sidder med. Om Xander skal starte i vuggestue, og om Nana skal starte på studiet igen. Så er det svært for mig at rykke teltpælene op og flytte til København, lød det fra 'Vild med dans'-stjernen, som lige nu bor i Aarhus.

- Men skal Nana ikke starte på studiet med det samme, så kan det være, at hun kan starte senere og tage med til København. Der er sådan nogle praktiske ting, som vi lige skal løse. Så man kan aldrig vide, om det kan kan lykkes, men vi håber.

Det er første gang i verdenshistorien, at to mænd vinder 'Vild med dans'. Foto: Ernst van Norde Film, tv & radio - 29. nov. 2019 - kl. 23:34 Nu reagerer de på historisk sejr

Nyder barsel
Selvom familieudvidelsen har betydet, at Mads Vad har måttet gå glip af en sæson af 'Vild med dans', så fortryder han ikke et sekund. Han nyder nemlig tilværelsen med sin lille søn i fulde drag.

- Det går fantastisk. Xander er seks og en halv måned nu, og han er simpelthen så dejlig. Nu er han begyndt at bakke. Han kravler ikke endnu, men bakker. Men det er underholdende. Det er det største nogensinde. Det er så vildt at mærke, at der bare er noget, der er større end alt andet - nogensinde, sagde han.

Jakob Fauerby og Silas Holst hæv sejren hjem ved 'Vild med dans'-finalen i Horsens fredag. Foto: Ernst van Norde Danske kendte - 29. nov. 2019 - kl. 22:35 Jakob og Silas vinder 'Vild med dans'

- Jeg har bemærket, at man ikke ser så meget til Xander på sociale medier. Er det noget, du og Nana har diskuteret?

- Det er et bevidst valg, vi har taget. Både Nana og jeg synes, at det også kan være rigtigt at gøre det modsatte, men vi har kunnet mærke, at vi synes, Xander bare skal være baby og ikke være på de sociale medier. Det er ikke noget, vi har besluttet, at sådan skal det altid være. Det kan godt være, at hvis vi føler noget andet på et andet tidspunkt, så gør vi det, men for os har det været en vigtig og stor beslutning, sagde han og fortsatte:

- Men lige for nu har vi det bare så godt med, at han bare er baby. Jeg kunne mærke på mig selv, at hvis man skal til at tænke over, hvilket billede man skal have på og sådan noget, så kommer det til at handle om noget, det slet ikke skal handle om. Man tænker altid over, hvad man putter på de sociale medier. Og det skal Xander ikke vikles ind i. Jeg vil slet ikke tænke på den måde om ham. Forstår du, hvad jeg mener? Så det er derfor, at vi har taget et valg om det.

17 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere