Vild præmie til 'X Factor'-vinderen

Vinderen af årets program kan blandt andet se frem til at optræde på Skanderborg Festival til august

Få et gensyn med nogle af de sjovest auditions fra dette års X Factor her. Video: TV2

Ni solister og grupper kæmper om sejren i 'X Factor', der i aften har sit første liveshow.

I den forbindelse har TV2 afsløret programmets præmie, og det er noget, som kan få selv professionelle musikere til at savle misundeligt.

Thomas Blachman var ikke interesseret i babysnak på pressemødet. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 28. feb. 2019 - kl. 06:02 Rasende Blachman til journalist: - Du skal holde kæft

Udover den efterhånden obligatoriske pladekontrakt hos Sony Music og et ophold i et professionelt lydstudie, denne gang på Ibiza, får vinderen nemlig æren af at optræde foran potentielt mange tusind forventningsfulde tilskuere på årets Smukfest i Skanderborg.

- Der er ingen tvivl om, at det er en præmie, som vi er stolte af. Det er første gang nogensinde, at vinderen af 'X Factor' kommer til Ibiza og indspiller i det legendariske studie Sonic Vista, ligesom det også bliver første gang, at vinderen står på scenen ved en af Danmarks mest populære musikfestivaler, siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2, i en pressemeddelelse.

Årets dommere: Thomas Blachman, Oh Land og Lars Ankerstjerne. Foto: Mogens Flindt
Årets dommere: Thomas Blachman, Oh Land og Lars Ankerstjerne. Foto: Mogens Flindt

Stor oplevelse
Det ligger ikke fast, hvornår på festivalen vinderen får lov at spille, men uanset hvad vil det være en kæmpe chance for den heldige. Festivalen har nemlig atter engang kunnet melde udsolgt.

- På Smukfest har det altid været vigtigt at give plads til det musikalske vækstlag og dermed til morgendagens stjerner. Så vi er meget spændte på at se, hvad årets 'X Factor'-vinder har at byde på, og vi håber på en stor oplevelse til vores publikum, siger Poul Martin Bonde, talsmand for Smukfest.

Oh Land måtte træde til i stedet for Maria, der er sengeliggende med influenza. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 27. feb. 2019 - kl. 21:59 Åh nej! 'X Factor'-deltager ramt af sygdom

I aften løber det første liveshow over skærmen. Derefter venter yderligere seks styrkeprøver for deltagerne, inden vinderen findes 12. april.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere