Vild teori om Grease: Døde Sandy?

Er film-klassikeren Grease i virkeligheden mere dyster, end vi troede?

I den sidste scene af Grease flyver Danny og Sandy afsted i en flyvende bil. Det er netop den scene, der har affødt en tankevækkende teori om kultfilmen. Foto: insight media/All Over Press
I den sidste scene af Grease flyver Danny og Sandy afsted i en flyvende bil. Det er netop den scene, der har affødt en tankevækkende teori om kultfilmen. Foto: insight media/All Over Press

De fleste af os har set og genset kult-filmen Grease adskillige gange, siden vi var helt unge.

Den musikalske teenagefortælling om Danny og Sandys syngende sommer-romance, der kom på prøve, da de endte på den samme high school, har siden 1978 fyldt alverdens stuer med tonerne af ’Look at me, I’m Sandra Dee’, ’Summer Nights’ og ’Greased Lightnin’.

Men bedst, som vi troede, at vi kunne både sangene og handlingen udenad, har en Grease-fan på det sociale medie-Reddit luftet en tankevækkende og temmelig dyster teori om skildringen af de unge 50’er-teenagere.

Det hele starter med en undren over filmens slutning, hvor de to hovedpersoner hopper ind i en bil og flyver væk, mens alle andre ser ud som om, det er helt normalt. Hvad er forklaringen på det? lyder spørgsmålet på Reddit.

Er film-klassikeren Grease i virkeligheden langt mere dyster, end vi troede? Foto: insight media/All Over Press
Er film-klassikeren Grease i virkeligheden langt mere dyster, end vi troede? Foto: insight media/All Over Press
 

’I begyndelsen af filmen ser vi Danny og Sandy, der mødes på stranden. Senere beskriver Danny i en sang, at de mødtes første gang, da Danny reddede hende fra at drukne ('Saved her life – she nearly drowned’, red.) skriver den opmærksomme fan.

Teorien: Sandy døde faktisk på stranden den dag.

’Da hun druknede, og hendes hjerne manglede ilt, havde hun en livlig koma-fantasi, som handlede om hendes sommer-flirt, Danny, hvor de tilbringer et magisk år sammen på high school’.

’Synerne bliver stigende bizarre, som tiden går, og da Danny til sidst forsøger at genoplive hende på stranden, ser hun sig selv flyve ind i himlen i sin døende stund’, lyder den tankevækkende teori.

En anden Reddit-bruger har en tilsvarende forklaring, men i den er det ikke kun i Sandys hoved, at hele filmens handling foregår.

’Sandy begår selvmord mod slutningen af filmen, og hele den sidste scene er hendes sidste tanker (Og/eller drømmesekvens af en art)’, skriver brugeren Randomd0g, som mener, at den teori understreges ved, at den sidste linje i sangen ’Look at me, I’m Sandra Dee’ er ’Goodbye to Sandra Dee’.

Filmen Grease er baseret på en musical skrevet af samme navn af Warren Casey og Jim Jacobs. Olivia Newton-John og John Travolta spiller de to hovedroller. Foto: Paramount/Rso/REX/All Over Press
Filmen Grease er baseret på en musical skrevet af samme navn af Warren Casey og Jim Jacobs. Olivia Newton-John og John Travolta spiller de to hovedroller. Foto: Paramount/Rso/REX/All Over Press
 

’Alt, hvad der sker i den sidste scene, er bare en lille smule FOR perfekt. Danny og Sandy er sammen igen trods alt, der er sket, Rizzo er PLUDSELIG ikke gravid OG Kenickie beslutter pludselig, at han faktisk elsker hende, den nørdede dreng kommer ind på sportsholdet, ALT er pludselig OK, præcis som den søde, uskyldige Sandy gerne ville have haft det, skriver Randomd0g videre.

’Og i den sidste sekvens, flyver hun op til himlen med sin drømmefyr i sin magisk flyvende bil.’

Mange i Reddit-tråden kalder teorierne om den døde Sandra Dee for latterlige, og en anden bruger har slet og ret en teori om, at bilen kan flyve, fordi den simpelthen er så lækker, at det føles som om, man flyver over skyerne.

Uanset hvad, vil vi umuligt kunne glemme denne teori næste gang, Grease bliver vist på en regnfuld søndag.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen