Vild tvist i 'Paradise'

Hele fire deltagere står med et ben ude af hotellet i dagens afsnit af 'Paradise Hotel'

To gæster skal forlade hotellet i 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark
To gæster skal forlade hotellet i 'Paradise Hotel'. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark

Normalt er to personer typisk i fare i 'Paradise Hotel', når der afholdes de traditionelle parceremonier. Men torsdag tages dramaet til nye højder, når ikke bare én eller to, men hele fire personer står med et ben ude af hotellet.

Daniel skal i duel mod Tobias. Hver må de vælge en, der skal stå ved deres side, og hvor Daniel vælger Silke, vælger Tobias Oliver.

Se også: Tv-kendis afslører glad nyhed

Konsekvensen følger ved aftenens hævnceremoni, hvor de andre deltagere skal bestemme, hvilket par der skal forlade hotellet.

- I aften er der ikke mindre end fire gæster i fare: Tobias, Silke, Daniel og Oliver. Og jeres skæbne ligger i de andres hænder, konstaterer programmets vært, Rikke Gøransson, i programmet.

Rikke Gøransson fortæller deltagerne om hævnceremonien. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark
Rikke Gøransson fortæller deltagerne om hævnceremonien. Foto: Janus Nielsen/Nent Group Danmark

Overhovedet ikke sikker
Daniel, der befinder sig i farezonen, bryder sig ikke om det.

- The shit just got real, det bliver spændende, og jeg er overhovedet ikke sikker i min sag. Overhovedet ikke, lyder det fra den tilbagevendte paradiso.

Se også: Dansk tv-kendis lagt for had: Så ærgerligt!

For at gøre ondt værre, bliver de to par placeret på hvert deres værelse. De, der får flest gæster hen til sig, er ude. Og det gør bare det dramatiske tvist endnu mere ulideligt, mener Oliver.

- Jeg synes, det er lidt noieren, at vi skal vente på et værelse, så vi ikke kan se, hvem der går hvorhen. Det er en tough one, det her, siger han.

Danske kendte - 19. mar. 2020 - kl. 13:11 Realitystjerne med opråb til de unge: 'Bliv hjemme og red liv'

Også Silke er spændt som en bue.

- Jeg håber bare, at der ikke kommer mere end to personer ned på det værelse. Så jeg er virkelig spændt.

Hvilket par der skal forlade hotellet, kan ses på Viafree og Viaplay fra klokken 16.